MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ikke set før i Odense: Kendt ansigt åbner restaurant med syngende tjenere

Af Hasse Frimodt
Bureau-foto af syngende tjenere i udlandet
Bureau-foto af syngende tjenere i udlandet

I september sidste år overraskede Pia Ullehus alt og alle, da hun sagde farvel til Rottefælden-revyen i Svendborg efter 25 år.

Pia er en af Fyns mest kendte personligheder i kulturlivet, og mange spekulerede over, hvad næste store projekt skulle være.

Heldigvis bliver det lige her i Odense, at Pia Ullehus kommer til at lægge sit næste store fokus.

Hun åbner nemlig en restaurant, der i den grad kommer til at vække opsigt på hele Fyn.

I de gamle lokaler, der tidligere husede Den Grimme Ælling, i Hans Jensens Stræde kan vi se frem til en restaurant, hvor det bliver en helt ekstraordinær oplevelse at tage ud og spise.

“Jeg har længe vidst, at jeg vil skabe noget nyt og unikt – med et professionelt køkken, spændende gastronomi og dertil underholdning mellem bordene. Og det er jeg i fuld gang med. Mere kan jeg ikke sige lige nu,” forklarer Pia Ullehus.

Hun tilføjer dog, at spisestedet intet får til fælles med hedengangne “Den grimme Ælling” – hverken hvad angår facade, interiør, navn eller sortiment. 

Åbningsdatoen forventes at blive engang i maj 2022 – og navnet er endnu ikke afsløret.

Pia Ullehus

Søger showbizz-talenter som tjenere

Håndværkerholdet er rykket ind i de tomme restaurantlokaler, som har  Nørregade på den ene side og letbanen og Carl Nielsen Kvarteret på den anden.

Restaurantens eksklusive genbo er desuden det nye H.C. Andersens Hus.

Lige nu knokler håndværkerne med renovering og nyt interiør samt modernisering af terrassen.

Der søges køkkenchef, souschef, kokke og elever – og som noget helt specielt søger man samt talenter med sans for sang, musik – og performance.

Nogle af de optrædende, som har alderen og motivationen, vil desuden få stillet en tjeneruddannelse i udsigt.

“Vi vil over en bred kam sætte spotlight på talentpleje – og hvem ved, måske kan en ansættelse her også være afsættet til en showbizz-karriere.

Det bliver fantastisk spændende at følge dét forløb.

Vi vil ikke ligne alle andre i denne by. Til gengæld vil vi vise, at vi både vil og kan det her. Fordi vi mener Odenses borgere og gæster, fortjener at blive præsenteret for noget som er anderedes – og det ér det her,” lyder det fra Pia Ullehus.

Odense får en ny spændende restaurant

Noget tyder på, at Odense kan se frem til en spændende ny restaurant, som altså både satser på god mad, vin og så ikke mindst underholdning mellem retterne.

Sang, dans og fantastisk stemning er der lagt op til, og det kan næsten ikke blive andet end en kæmpe succes.

“Jeg føler mig ret sikker på, at restaurant-nyheden vil vække opsigt i branchen. fordi konceptet ikke er set før.

Nu skal det stå sin prøve i den gule bindingsværks-bygning i Hans Jensens Stræde, som siden 1955 har huset “Den grimme Ælling,” forklarer Pia Ullehus.

Du kan læse hele interviewet med hende, som journalist John Borgkilde har lavet, lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien