Så er det nu: Ex on the Beach søger fynboer til ny sæson

Fire smukke singlepiger og fire smukke singlefyre flytter ind i en luksusvilla for at have deres livs fest. Men én efter én kommer deres EX’er op af vandet. Er de vendt tilbage for at genvinde deres kærester eller for at få hævn? Det er lagt op til store følelser og dramatik.
Sådan lyder beskrivelsen på et af de mest populære reality-programmer i nyere tid: Ex on the Beach.
Nu søger programmet deltagere til sæson 8, og de vil meget gerne have Fyn repræsenteret.
Søger festglade singler
Er du ellevild med konceptet og ønsker selv at deltage er der et par krav, du skal opfylde.
Du skal være:
- Single
- Mellem 20-28 år
- Klar på at give den max gas med andre festglade singler
Der er løbende castings i København, og der vil også være castings i Vejle. Hvornår casterne kommer til Vejle, er dog endnu ikke bestemt.
Du tilmelder dig casting her.
Efterfølgende hiver en caster fat i dig og planlægger castingen.
Til castingen skal du møde op i tøj, du ville have på i byen. Her stiller casterne nogle spørgsmål, og man kan få sig et indblik i, hvordan Ex on the Beach fungerer.