Fantastisk fredagsnyhed: Gratis færge- og togbilletter er med i sommerpakke
Tag færgen fra Tårs til Spodsbjerg, og gå på opdagelse i Det Sydfynske Øhav, eller stig på færgen fra Frederikshavn til Læsø – og tag cyklen med ombord.
Fra juli kan du blandt andet komme med færge rundt omkring i det danske land.
På et pressemøde senere i dag vil regeringen præsentere en ny sommerpakke for sommeren 2021.
Med den nye sommerpakke genindføres gratis færgebilletter på indenrigsrejser. Det gælder for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort. Det skriver TV 2.
Ordningen kommer til at gælde fra juli til og med september.
Ny ordning indføres på færgerne
I modsætning til sidste års sommerpakke bliver det valgfrit for operatørerne af færger, hvilke afgange der skal være gratis.
Det sker for at sikre, at færgerne ikke bliver så fyldt, at de lokale øboere ikke kan komme med.
Samtidig genoplives rejsepasset. Det er en otte dages fri-rejse-billet med kollektiv transport.
Den ordning vil gælde i skolernes sommerferie. Prisen bliver 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn mellem 12 og 15 år.
Pakken har det klare formål, at det skal holde hånden under nogle af de brancher, der har det sværest.
Den samlede pakke bliver præsenteret i løbet af fredagen, men de nævnte ting er ifølge både TV 2 og B.T. færdigforhandlet.
Opdateres