Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har kæmpe succes i andre byer: Nu er brætspils-café klar med åbningsdato i Odense

Af Michael Qureshi
Privatfoto: Spilcaféen
Privatfoto: Spilcaféen

Det bliver en åbningsdag med både spil og (u)hygge, når Spilcaféen slår dørene op i Odense, og det sker på selveste Halloween den 31. oktober.

Det oplyser Spilcaféen.

Caféen flytter ind i det tidligere Frankies-lokale i Slotsgade, og dermed får Odense sin helt egen version af den populære cafékæde, som allerede findes i Aarhus, Aalborg og Kolding.

Bag konceptet står Jesper Overgaard, som glæder sig til at byde odenseanerne indenfor til både spil og samvær.

“Vi er en café, hvor man kan komme og spille brætspil.

Vi har mellem 600 og 700 spil at vælge imellem.

Lige fra de klassiske til de helt nye. I hverdagene koster det 35 kroner at spille, mens det fredag og lørdag koster 45 kroner,” fortæller han.

“Derudover kan man købe fadøl, kaffe, sodavand, nachos, toast og forskellige snacks.”

Et frirum fra skærme

Spilcaféen er et sted, hvor man kan koble lidt fra hverdagen og mødes med vennerne, helt uden telefoner og skærme.

Her handler det om nærvær, latter og måske lidt konkurrence, når terningerne ruller, og kortene blandes.

Caféen bliver indrettet med både hyggelige kroge og plads til større grupper, og ligesom i de øvrige byer får Odense-afdelingen også udendørs siddepladser til sommerdage med spil under åben himmel.

Med åbningen i Odense får kæden sin femte café i Danmark, og Jesper Overgaard håber, at den nye placering hurtigt bliver et samlingspunkt for byens spilglade gæster.

“Brætspil er en fantastisk måde at være sammen på, hvad enten man samarbejder mod et fælles mål eller kæmper for æren,” siger han.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.