Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny Tattooshop i Odense: The Phoenix Ink åbner på lørdag

Af Redaktionen

Hvis det er ved at være tid til din næste eller måske første tatovering, så er der masser af tattoosaloner at vælge imellem i Odense.

Men nu melder Odenses nyeste tattooshop sig på banen.

På lørdag åbner dørene for tattooshoppen The Phoenix Ink i Lottrups Gård. Tattooshoppen er drevet af ægteparret Freja og Charly Phoenix, som tilsammen har over 15 års erfaring i branchen, og som begge tidligere har arbejdet som tatovører i Odense.

Nu starter de deres egen forretning.

”Vi ville prøve noget nyt og besluttede os for at skabe en anderledes tattooshop. Et hyggeligt sted, hvor man føler sig hjemme. En tatovering er nemlig noget, som man udvikler sammen med kunden. Derfor er der vigtigt, at skabe trygge og hyggelige rammer for det fælles projekt,” siger Charly Phoenix og tilføjer:

”Vi har valgt at lave en type forretning, som ligger mere tilbagetrukket. Vi har ikke så mange kunder, som kommer ind fra gaden, fordi vi booker vores kunder online. Det betyder, at vi har mere ro til at være der for den enkelte kunde. Det giver et mere stressfrit miljø.”

 

Prisbelønnet tatovør

Charly Phoenix har vundet flere internationale priser for sine kunstværker. Blandt andet ved Stockholm Ink Bash, Tattoo Convention Vienna i Østrig og et par priser i Berlin. Det betyder mange rejser og inspirerende møder med andre kunstnere.

”Både Freja og jeg rejser meget rundt i verden, og vi har derfor et stort netværk af internationale tatovører, som vil komme og gæste ved The Phoenix Ink. Det er en god måde at tilføre shoppen noget inspiration og kreativitet udefra,” siger Charly Phoenix.

Stedet

Lottrups Gård er ikke en tilfældig adresse for den nye tattooshop, men er valgt på baggrund af stedets historie og charme.

”Placering på Lottrups Gård betyder meget for os, fordi det er et af Odenses historiske bygninger. Det er et bindingsværkshus med stråtag, bjælker og lavt til loftet.

På den måde er stedet anderledes end mange andre tattoosaloner, netop fordi det ikke minder om en salon. Og så har stedet en unik, hjemmelig og hyggelig stemning,” siger Charly Phoenix og tilføjer:

”Lottrups Gård ligger utroligt centralt i Odense som en oase og en tidslomme fyldt med sjæl og historie, hvilket er med til at fordre vores kreativitet.”

Efter 6 måneders arbejde er The Phoenix Ink endelig klar, og det fejrer ægteparret med en åbningsreception på lørdag klokken 12.00 til 18.00. Så kom forbi og drik en kop kaffe eller en kold øl, og tag en snak med tatovørerne om din fremtidige tatovering.

Læs mere om The Phoenix Ink her og få inspiration til din tatovering.

Del artikel

Andre læser også