Ny udvikling: Politiet efterforsker brand på kendt hostel som påsat
En større brand har fredag morgen sat gang i en større beredskabsaktion på Hostel Fattiggaarden i det centrale Odense.
Flere gader omkring Klostervej og Vindegade har været afspærret, og vil sandsynligvis være det i nogle timer endnu.
Ilden i den historiske bygning er slukket efter gæster blev evakueret fredag morgen grundet røgudvikling og flammer.
Efterforsker brand som påsat
Nu melder Fyns Politi til TV 2 Fyn, at branden muligvis er påsat.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyns reporter på stedet, at man efterforsker sagen som værende påsat.
To personer er blevet kørt på hospitalet for at blive tilset for røgskader.

Politiet har hidtil meldt følgende ud helt officielt;
“Der har været en brand i en ejendom på hjørnet af Vindegade og Klostergade i Odense C. Branden er slukket og beboerne er evakueret.
Umiddelbart er ingen personer kommet tilskade, men Brand og Politi arbejder der stadig ogfylder meget i området, så vi beder om at man kører uden om vejene omkring Vindegade i hvert fald den næste times tid.”
Opdateres