Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed forårsnyhed: Ny vinbar åbner lige midt i centrum

Af Christina Frederiksen
Foto: https://www.instagram.com/vinolavinbar/
Foto: https://www.instagram.com/vinolavinbar/

At Odense er en by, hvor du både spiser og drikker godt, bekræftes gang på gang.

Det ene lækre spisested efter det andet åbner.

Og det gælder også, når det kommer til de delikate drikkevarer.

Byen byder på flere vinbarer med forskelligt fokus, og nu kan Odense føje endnu et lækkert udskænkningssted til kortet.

1. maj åbner nemlig Vinola Vinbar i Kongensgade 19.

Et sted, hvor vinkortet spænder bredt, skriver den ene indehaver, Frederik Overgaard Kondrup, på LinkedIn:

“Men fokusset er kvalitetsvine fra små vinproducenter med en historie at fortælle. Vi tilbyder også lidt at spise, hovedsageligt oste og charcuteri.”

Han fortæller også, at det er målet at skabe en vinbar med plads til alle.

Lige nu er Vinola Vinbar ved at blive gjort klar til åbning i maj.

Det fortæller de på Instagram.

Her fremgår det, at der er indkøbt en masse forskellige Spiegelau-vinglas til stedets mange lækre dråber.

De vil både kunne nydes indendørs og udendørs, for Vinola Vinbar får nemlig også udendørsservering.

Og hvad er bedre end at sidde under markisen i solskinsvejr og sippe et glas skøn rød-, hvid- eller rosévin – eller måske endda en gang bobler?

I hvert fald bliver der rig mulighed for det, når Vinola Vinbar åbner i Kongensgade 19 til maj.

Se mere her.

Del artikel

Andre læser også