I weekenden: Bagedyst-stjerne og boligdrømme i fokus til festlig Nybyggerdag

Går du rundt med en nybygger i maven?
Drømmer du om at bygge dit helt eget hus med plads til alle dine boligdrømme?
Så kan du komme meget tættere på at få gjort drømmene til virkelighed.
På søndag den 21. september kl. 12-15 inviterer HusCompagniet til en inspirerende Nybyggerdag på Salamandervej i Ringe en kort køretur fra det centrale Odense.
Her kan kommende nybyggere på én eftermiddag høre om alt fra indretning, planløsninger til økonomi.

Oplev spændende udstillingshuse
De besøgende kan også smage på lækkerier fra Den Store Bagedyst-deltager Niklas Søndermølle og være med i en konkurrence om spændende præmier.
”Selv hvis man bare går med spæde overvejelser om at bygge nyt, så er det en god idé at møde op.
Vi har sørget for, at man kan få alt at vide om at bygge nyt på én eftermiddag og samtidig får masser af inspiration,” fortæller Lars Østergaard, salgschef i HusCompagniet.
Der vil være rig mulighed for at suge masser af inspiration til sig i de fire udstillingshuse, der hver især byder på unikke indretninger, spændende materialevalg og forskellige arkitektoniske udtryk.
På nybyggerdagen vil de besøgende også kunne
- Få personlig rådgivning af HusCompagniets arkitekter og byggerådgivere
- Tale økonomi med et pengeinstitut og få styr på budgettet
- Få hjælp af en lokal ejendomsmægler med at finde byggegrund og/eller sælge hus/lejlighed
- Være med i konkurrencen om præmier for over 10.000 kr. – præmierne er indretningshjælp, gavekort til Dyrup og et smukt Jungo sidebord fra Nordal

Mød en Bagedyst-stjerne
Besøgende i Ringe vil også kunne se og opleve mulighederne i udstillingshusenes køkkener.
På nybyggerdagen vil Niklas Søndermølle, der deltog i Den Store Bagedyst i 2024, trylle i køkkenet – og naturligvis vil det være muligt at smage det lækre bagværk.
Som nybygger hos HusCompagniet får man skræddersyet sit drømmehjem præcis, som man vil have det.
Både hvad angår arkitektur, plantegning og energibesparende løsninger.
”Hos os er der ikke noget, der er låst i standarder. Det er der mange kunder, der tror, når de kommer ind ad døren, men vi tegner alle huse fra bunden med udgangspunkt i de enkelte kunders individuelle ønsker,” forklarer Lars Østergaard.
Besøg Nybyggerdagen søndag d. 21. september kl. 12-15 på Salamandervej 2,3,4 og 5 i Ringe.