MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal tænke i nye baner i Odense: Vil sejle folk ud til Escape Rooms i skoven

Af Michael Qureshi

Der skal ikke herske tvivl om, at Corona har sat en stor fed kæp i hjulet for mange planer og budgetter for kulturaktører i Odense.

Nu har to af Odenses store kulturaktører fået en unik chance for at teste nye ideer og produktformater af i projektet Kickstart Kulturturisme.

Målet er at skabe omsætning trods kulturgæstens ændrede behov og præferencer affødt af Covid-19.

Og så skal der både udveksles og opsamles erfaringer til gavn for hele kulturlivet.

Kickstart Kulturturismen eksekveres i regi af Dansk Storbyturisme, som har sekretariat i Wonderful Copenhagen, og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og gennemføres i samarbejde med VisitAarhus, Destination Nord og Destination Fyn.

Hvad kan man gøre anderledes?

Hvordan udvikler vi digitale rundvisningsture, der hviler på en stærk forretningsmodel?

Hvordan sikrer vi den bedste udnyttelse af vores turbåde, når vi ikke længere kan fylde dem med gæster, der sejler op og ned ad åen lår ved lår?

Og hvordan kan vi inddrage de grønne omgivelser omkring vores kulturoplevelse, så det hjælper os til at overholde krav og ønsker til afstand?

Det er nogle af de spørgsmål, Odense Aafart og Kunstmuseet Brandts har stillet sig selv hen over en sæson, hvor Covid19-pandemien har raset og resulteret i både tvangslukning og perioder med færre gæster pga. af afstandskrav og forsamlingslofter.

I den forgangne uge tog de to odenseanske kulturhøjborge for alvor hul på jagten efter svarene, da de sammen med 15 kulturinstitutioner fra resten af landet, kastede sig ud et forløb, der skal spytte nye corona-venlige løsninger ud på den anden side.

Løsninger, der styrker kulturinstitutionernes forretning i en svær tid, og som efterfølgende skal bidrage til at kickstarte storbyturismen gennem gode værktøjer og showcases til hele det danske kulturliv.

Vil lave udendørs escape rooms

Hos Odense Aafart, som med kreative ideer har kæmpet sig igennem 2020, er forventningerne til forløbet høje.

En konkret idé om at kombinere bådturene med en slags udendørs escape rooms for mindre grupper skulle gerne blive modelleret færdigt og få flyvehøjde over de kommende måneder med 100.000 kr. i ryggen.

Men det er ikke det eneste, Aafarten regner med at få ud af deltagelsen i Kickstart Kulturturisme.

“For en lille organisation som vores er det helt afgørende, at vi kan få professionel hjælp til at udvikle vores tanker omkring det konkrete projekt.

Vi er stærkt udfordrede med vores små både, hvor der ikke er mange kvadratmeter ombord, fordi vi nu i 2021 ser ind i endnu en sæsonopstart præget af restriktioner.

Men faktisk tror jeg også netværksdelen i projektet bliver meget værdifuld. I stedet for at vi sidder i hver vores osteklokke og opfinder den dybe tallerken, så har situationen nu tvunget os sammen, så vi kan trække på hinandens viden og styrker,” siger direktør hos Odense Aafart Eva Pasgaard.

Store forventninger hos borgmesteren

Hos Odenses borgmester er der store forventninger til det nye samarbejde.

“I 10 måneder har vores kulturinstitutioner kæmpet for at komme igennem konsekvenserne af Covid-19.

Restriktioner og begrænsede rejsemuligheder har gjort det umuligt at opretholde det antal af gæster, man plejer at have. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper kulturlivet i Odense til at finde nye veje fx ved at udvikle nye produkter.

Jeg er meget glad for, at Odense med to af vores stærke aktører er med i projektet.

Her får de konkrete værktøjer til at udvikle deres forretning og idéer, som mange af byens aktører kan trække på.

Det, håber jeg, vil danne grobund for nye alliancer og kulturtilbud, der kan stå stærkt både nu og i fremtiden,” siger borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien