Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nye tal frigivet: Så mange er lige nu indlagt med Corona på Fyn

Af Redaktionen

Det er over fem uger siden, at Danmark måtte lukke ned for at at mindske udbredelsen af Corona-virus.

Siden er kurven af antal indlagte i hele landet toppet, og derfra kun faldet.

Det medførte også, at man i onsdags så småt begyndte at åbne landet op igen med genåbning af skoler og institutioner.

Fra i morgen er det så frisører, tatovører, tandlæger og mange andre liberale erhverv, der genåbner.

Tallene på hvordan det kommer til at påvirke antallet af døde og indlagte patienter med Corona, vil først vise sig om tidligst en uge.

Toppede på Fyn og Syddanmark med 83 indlagte

Men derfor er det stadig vigtigt at holde et vågent øje med det daglige overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut med nye tal på antallet af smittede, døde og indlagte af corona-virussen – og især i sidstnævnte statistik er der lys forude.

Den 1. april toppede antallet af indlagte med 535 patienter på landsplan, og denne kurve holdt sig nogenlunde stabil i de efterfølgende seks dage.

På Fyn og Syddanmark toppede det den 3. april med 83 indlagte på pandemi-afdelingerne på bl.a. Odense Universitets Hospital.

I dag søndag d. 19. april er de seneste tal, at der er nu 34 indlagt i Region Syddanmark heraf 9 på intensiv afdeling med 8 i respirator.

Det seneste døgn er 9 danskere døde smittet med Corona, og det totale tal på døde er nu 355.

I hele landet er der 319 indlagte, hvor 34 af dem er på Fyn og Region Syddanmark.

Så man kan se på nedenstående statistikker udsendt i dag fra Statens Serum Institut, så er tallene faldet stabilt i her i regionen siden 13. april, hvor der tidligere har været udsving med et skridt frem og et skridt tilbage.

Du kan selv dykke ned i de nyeste tal lige her

Kilde: Statens Serum Institut
Kilde: Statens Serum Institut

Del artikel

Andre læser også