Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye tal viser: Vi drikker markant mere alkoholfrit

a97dd8f3-ea93-481c-8672-98c6b5ebb8bd-w_960

Flere og flere dagligvarekunder lægger alkoholfri varer i indkøbskurven. Hvid januar er blevet til mere end bare en enkelt måned.

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

Der bliver scannet flere øl og vin uden alkohol ved kasserne i de danske supermarkeder – det viser tal fra fødevarekoncernen Dagrofa, som står bag MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

Over de seneste 12 måneder er koncernens samlede salg af alkoholfri produkter i detailkæderne steget med næsten 20 procent – 17,5 for at være helt præcis. Det gælder både vin og øl under ét.

”Vi har rigtig god gang i salget af de alkoholfri drikkevarer. Tendensen har vi set de seneste par år, og den bliver bare ved. Det er som om, at flere og flere forbrugeres ”hvide januar” strækker sig langt ind i året,” siger kategoridirektør i Dagrofa, Jesper Bjerring.

Begrebet ”hvid januar” dækker over, at man efter en, måske, hård julemåned med fester og mere alkohol end normalt, tager en hel måned uden alkohol.

På vinområdet er producenterne kommet lidt senere i gang end bryggerierne gjorde med øl, men nu er de kommet efter det.

”Producenterne er blevet virkelig dygtige. De går videnskabeligt og professionelt til værks, og de er lykkedes med at producere alkoholfri vine med god smag. Det har forbrugerne også opdaget,” fortsætter Jesper Bjerring.

Dagrofa har mere end 30 forskellige vine uden alkohol i sit grundsortiment og yderligere næsten 100 mere, som købmændene kan hente hjem fra Dagrofas lager. Tallene for alkoholfri øl er endnu højere.

”I SPAR og især i MENY gør vi meget ud af specialøl, og vi har generelt et temmelig stort udvalg. Det store udvalg har vi også på det alkoholfri øl, som virkelig er i vækst,” siger Jesper Bjerring.

”Bryggerierne er blevet så dygtige, at du nærmest ikke kan smage om en øl er med eller uden alkohol. På den måde er det også blevet helt ”legalt”, at folk drikker dem i festligt lag, efter sport eller andet,” fortsætter han. I Dagrofas kæder er salget af alkoholfri øl vokset med mere end 4 procent. Sidste år var væksten endnu højere.

Vundne markedsandele

Når det kommer til salget af alkoholfri øl, har Dagrofa taget en bid af markedet.

”Vi ved, at vi er gode til drikkevarer. Vi har både fores øl-laug og vores vin-laug, hvor passionerede købmænd og medarbejdere er med at planlægge, hvad Dagrofa skal have på hylderne.

Jeg ser de vundne markedsandele som et udtryk for, at vi er lykkedes med at have et stærkt og bredt varesortiment, som vores dygtige medarbejdere er klædt godt på til at sælge,” siger Jesper Bjerring.

Større fokus fra producenter

Den voksende efterspørgsel på alkoholfri produkter har også skubbet til innovationslysten hos producenterne.

”I takt med at vi har set øget efterspørgsel på alkoholfri varer i vores butikker, har vi udfordret producenterne på at udvikle og producere flere produkter. Det må vi sige, de er lykkedes med. Vi har aldrig haft så mange og så gode alkoholfri drikkevarer i vores butikker som nu,” siger Jesper Bjerring.

Tendensen er ifølge Jesper Bjerring langt fra isoleret i Danmark. Vinproduktionen er således faldende over hele Europa.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.