Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Meldt ud på pressemøde: Regeringen vil indføre nye tiltag

Af Michael Qureshi

Onsdag eftermiddag har der været pressemøde i Sundhedsministeriet, hvor regeringen og sundhedsmyndighederne orienterede om Corona-situationen.

For anden i dag i træk er der over 13.000 smittede med Covid-19. Der er i dag 13.386 smittede, oplyste Sundhedsminister Magnus Heunicke.

Den stigende smitte har fået regeringen til at komme med en indstilling til Epidemiudvalget til nye tiltag efter en række større restriktioner er trådt i kraft.

Regeringen indstiller til, at man hurtigst muligt skal have indført, at der skal fremvises Corona-pas i fitnesscentre.

Det var sandsynligt, at fitnesscentre stod næst på listen i nedlukningen, men der er altså i første omgang tale om “blot” Corona-pas.

Negativ test før indrejse i Danmark

Varianten Omikron er ved at blive den dominerende i det meste af verden.

Derudover ønsker man at indføre nye indrejsekrav fra udlandet.

“Det er meget få lande, der tester lige så meget, som vi gør her i Danmark. Derfor har vi fra regeringens side en indstilling til Epidemiudvalget, at man indfører krav om, at man skal være i besiddelse af en negativ test, før man rejser ind i Danmark,” lød det fra Sundhedsminister Magnus Heunicke.

Han forklarede desuden, at man skalerer op på testkapacitet. Fra juleaftensdag og frem skal man være i stand til at teste 500.000 danskere dagligt både PCR- og hurtigtest.

Der er desuden bestilt 65 mio. selvtest til det offentlige fra myndighedernes side. De skal bryde smittekæder og beskytte de mest sårbare.

Sundhedsstyrelsen har også besluttet at fremrykke det tredje stik blandt alle 18-39 årige.

Når det kommer til nytårsaften, så gælder de samme anbefalinger som i forhold til julefrokosterne.

“De store nytårsfester anbefaler vi, at man ikke afholder. Hold det til mindre grupper med familie og nærmeste. Vores anbefalinger er præcis de samme som når vi har snakket om julefrokosterne,” lød det fra Søren Brostrøm.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også