Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skal tage stilling på onsdag: Milliard-planer om nye store områder i Odense

Novo-byggeri i Kalundborg. Foto: Novo Nordisk
Novo-byggeri i Kalundborg. Foto: Novo Nordisk

På onsdag får politikerne i By- og Kulturudvalget præsenteret en spritny analyse.

Her skal de tage stilling til, hvordan der skal arbejdes videre med de planer, som der er forslået.

En ny infrastrukturplan fra Odense Kommune viser, at man ønsker, at udvide med erhvervsomåder omkring Novo Nordisk.

I juli kom det frem, at medicinal-giganten har købt 81 hektar stor grund af Odense Kommune i Tietgenbyen.

Her vil man eksempelvis bygge en ny fabrik, og der er mange andre store planer fra Novo Nordisk’ side.

Men de store Novo-planer stiller også krav i forhold til infrastrukturen i den del af Odense.

Vil bygge nye store erhvervsområder

Odense Kommune har netop præsenteret en analyse med planer om at udvide erhvervsområdet omkring Novo Nordisk samt lave et nyt erhvervsområde nord for jernbanen.

Her står det klart, at det er bidende nødvendigt, at der bliver dannet en ny infrastruktur med veje og kollektiv trafik for at kunne favne de nye store projekter.

Men prisen på de nye investeringer bliver i milliardklassen, og det er penge som tages fra kommunekassen i Odense.

Ifølge Fyens Stiftstidende vil det være nødvendigt at udvide Kertemindevej og Østre Ringvej, så begge veje får to spor i hver retning.

Derudover skal flere kryds i området også udvides.

Bliver en milliardregning

Og det løber op i en samlet regning på lige knap 1,1 milliarder kroner, som er nogenlunde samme beløb, som kommunen også budgetterer med i forhold til en etape 2 af Letbanen.

Men det er nødvendigt, lyder det fra Erik Jespersen, direktør i By- og Kulturforvaltningen.

“Vi ved alle sammen i dag, at biltrafikken på Ring 3 og på Kertemindevej i den østlige del af Odense er til tider ret belastet.

Så derfor er det relevant at kigge på, om vejnettet kan klare en forøgelse af trafikken.

Vi kan ikke undgå at udvide på Ring 3 og på Kertemindevej på et eller andet tidspunkt i løbet af de næste 10-15 år,” siger han til TV 2 Fyn.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.