Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt Food Market åbner midt i Odense: Se billederne af det store projekt

Af Betina Vestergård Jepsen
Arkaden Food Market åbner i dag kl. 16.
Arkaden Food Market åbner i dag kl. 16.

Du kan allerede nu begynde at glæde dig til Odenses helt nye Street Food inspirerede fødevaremarked, som skal ligge i det gamle Arkaden i Odense centrum.

Arkaden Food Market vil i stil med Københavns populære Torvehaller rumme 26 boder. To af boderne vil være barer med drikkevarer og en kaffebar med brødudsalg.

Derudover kan du glæde dig til et mix af lækre spisesteder i Street Food genren, og initiativtagerne lover et bredt udvalg af madoplevelser fra hele verden – men med fokus på lokale råvarer. Du kan også gå på opdagelse i forskellige delikatesse- og specialforretninger.

Her er navnet på det nye initiativ

Maden og drikkevarerne kan både nydes i markedets store fællesarealer, eller du kan tage det med dig som take away.

Arkaden i Odense har tidligere rummet en række barer og diskoteker, men nu skal stedet altså vækkes til live igen som Arkaden Food Market.

Initiativtagerne bag fødevaremarkedet er Thomas Kyung Jensen og Jacob Christer Larsen, som vil have deres daglige gang i Arkaden.

Hvornår åbner Arkaden Food Market?

Jacob Christer Larsen fortæller:

”Vi kommer til at give Arkaden en gennemrenovering, og det kommer til at tage lidt tid at sætte i stand. Det er svært at sige, hvornår vi åbner op. Men vi går efter at åbne op til november”.

Navnene på de 26 boder vil løbende blive afsløret – men folkene bag konceptet lover, at Odense har noget at glæde sig til!

Jacob Christer Larsen uddyber:

”Vi vil løbende afholde forskellige arrangementer som livemusik, vinsmagninger, workshops, en kok som viser, hvordan man laver ”juleanden” osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser”.

Arkaden Food Market får indgang fra Vestergade, men der vil også blive lukket op ud mod Filosoffen, så stedet bliver så tilgængeligt som muligt.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også