MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis til du revner: Kendte kokke åbner restaurant med Mormor-mad ad libitum

Af Christina Frederiksen

Frikadeller, glaseret skinke, flødekartofler.

Hvem elsker ikke god, gammeldags mormor-mad?

Det gør de i hvert fald på Piano Bar. Og nu bliver der endnu mere at komme efter for alle de odenseanere, der er vilde med de traditionelle danske retter.

Folkene bag Restaurant Værdsat, Malte Bjerring og Benjamin Mosskov, har slået sig sammen med ejeren af Piano Bar, Henrik Lykke Nielsen.

6. maj slår de dørene op til Restaurant Dansk, der hver fredag, lørdag og søndag kommer til at stå for maden på Piano Bar.

“Det bliver ren buffet med god, dansk mad. Det kommer til at koste 195 kroner i døren, og så kan du spise til, du revner.

Henrik har sågar lovet, at han nok skal trille folk ud af døren bagefter, hvis de har spist for meget,” siger køkkenchef og partner hos Restaurant Værdsat og Restaurant Dansk Malte Bjerring.

Alle de klassiske danske retter

Han lover, at buffeten bliver et overflødighedshorn af lækkerier.

“Der kommer til at være alt det, man forventer. Alt bliver lavet med kærlighed. Der kommer intet fra spand. Alt bliver lavet fra bunden,” siger Malte Bjerring og tilføjer:

“Jeg er selv vokset op i Sønderjylland. Jeg elsker det danske køkken.

Så der bliver ikke lavet nyfortolkninger af de gamle retter. Der sniger sig for eksempel ikke en græsk-inspireret frikadelle ind.”

Værdsat drømmer stort

Når Malte Bjerring og Benjamin Mosskov rykker ind i Piano Bar, er det bare et lille skridt på vejen til den helt store drøm.

“Vi vil gerne have endnu flere restauranter.

Vi arbejder lige nu på at åbne en burger-restaurant.

Vi har alt det, vi skal bruge for at kunne gøre det – undtagen det rigtige lokale.

Stedet kommer til at hedde Junk House by Værdsat, og det lokale vi gerne vil have, skal ligge i omegnen af Kongensgade.

Så der er gåafstand mellem vores restauranter,” siger Benjamin Mosskov, der sammen med Malte Bjerring har et mål, de gerne vil have nået senest i 2026.

“Vores restauranter skal være socialt bæredygtige.  Vi vil meget gerne ansætte folk, som kommunen sender ud.

I 2026 vi vil gerne kunne sige, at vi beskæftiger 100 medarbejdere, der måske har haft svært ved at få job andre steder,” siger Benjamin Mosskov.

Inden de når så langt, skal de dog lige have åbnet Restaurant Dansk i Piano Bar, hvor konceptet altså bliver buffet til den helt store guldmedalje.

“Spis til du skammer dig. Og tag så lige en frikadelle mere,” siger Benjamin Mosskov og griner.

Hvad: Restaurant Dansk åbner hos Piano Bar

Hvor: Piano Bar, Kongensgade 60, Odense C

Hvornår: Åbner 6. maj. Derefter åbent fredag, lørdag og søndag kl. 11.30-20.30

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien