Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

10 butikker under samme tag: Nu åbner en ny slags shoppingoplevelse i Odense

MosDecor er med i det nye shopping fællesskab
MosDecor er med i det nye shopping fællesskab

Et butiksfællesskab med lokale design- og håndværkprodukter.

Det er, hvad du kan finde, når butiksfællesskabet ’IværksætterRiget’ til august åbner i Kongensgade 12.

Det er ti lokale iværksættere, der har slået sig sammen og med hjælp fra Odense Iværksætterservice, Cityforeningen og PLP Ejendomme åbner den nye butik i gågaden.

“Vi er alle meget glade for den velvilje, vi er blevet mødt med fra alle sider. Det er for os som iværksættere en helt særlig mulighed at få så stor synlighed, som en butik i Kongensgade giver.

Vi glæder os til at være med til at skabe mere liv i Kongensgade og har allerede events og workshops i støbeskeen,” siger Rikke Vesterholm Andersen, talsmand for ’IværksætterRiget’ i en pressemeddelelse.

Butiksfællesskabet glæder rådmanden

Idéen til ’IværksætterRiget’ er skabt i et samspil mellem iværksætterne og Odense Iværksætterservice, som er kommunens tilbud til lokale iværksættere.

Derfor glæder det også by- og kulturrådmand Søren Windell, at samarbejdet nu fører til en ny butik i Odenses gågade.

”Det er fantastisk at se, hvordan en gruppe iværksættere og en udlejer med hjælp fra Cityforeningen og Odense Iværksætterservice har fået stablet et nyskabende tilbud på benene, som er til fælles gavn.

Her kan iværksætternes unikke produkter blive eksponeret, og forhåbentlig kan deres virksomheder vokse sig større,” siger Søren Windell og fortsætter:

”Iværksætternes energi, virkelyst og nye produkter er et afgørende element i at skabe fremtidens velfærd via vækst her i Odense. Og det er afgørende for fremtiden, at iværksættere skaber nye produkter, arbejdspladser og fortællinger om Odense.

Det her er endnu et eksempel på, hvor meget vi kan rykke i Odense, når vi arbejder sammen. Samtidig er det dejligt at se, at foreningen kan være med til at skabe endnu mere liv i Kongensgade.” 

Udlejer ønsker at støtte iværksætteri

Det er ejendomsselskabet PLP Ejendomme, der for at støtte iværksætterne stiller butikslokalet til rådighed på nogle attraktive vilkår.

”Vi vil gerne være med til at understøtte iværksættermiljøet i Odense, og så vil vi gerne bruge energien på noget, der er lidt anderledes.

Der passer ’IværksætterRiget’ godt ind, for på den måde kan vi også invitere nye typer af butikker med ind i Kongensgades positive udvikling,” siger Flemming Rasmussen, direktør, PLP Ejendomme, og tilføjer, at virksomheden har valgt at angribe tomme lejemål på en ny måde:

”Hvis vi har tomme lejemål, har vi valgt at se på dem med friske øjne og shine dem op, så de ser attraktive ud for nye lejere. Der er kommet en fornyet energi i Kongensgade, og den vil vi gerne bidrage til.”

Positiv udvikling i Kongensgade

Det er Odense Cityforening, der har formidlet kontaktet til PLP Ejendomme.

Det har foreningen, fordi iværksættere inden for detailbranchen indimellem kan have svært ved at få afsat deres varer.

”Vi vil selvfølgelig også gerne understøtte iværksættermiljøet i Odense – og for os er det naturligvis oplagt at støtte iværksættere inden for detailhandlen, hvor vi ser, at det spirer.

De spirer vil vi gerne bakke op om,” siger citydirektør Peter Bøgholm og tilføjer:

”Der er blevet gjort meget for at skabe mere liv i Kongensgade, og der er en rigtig positiv udvikling i gang.

Den udvikling vil vi gerne invitere nye virksomheder med ind i, og med ’IværksætterRiget’ får vi ting og koncepter, man ikke lige finder andre steder.

Det er et spændende supplement til de butikker, vi allerede har i city, og forhåbentlig kan det være med til at styrke byens handels- og kulturtilbud for borgere, handlende og besøgende.”

’IværksætterRiget’ åbner i Kongensgade 12 fredag 1. august. Det er Odense Renovation – Zirkel, der har leveret genbrugsinventar og har stået for indretning af den nye butik.

Her er butikkerne i ’IværksætterRiget’

DKU Living: Unikke, smukke og personlige møbler til hjemmet

Hovdekorp: Tasker til cykelbatterier

Pia Vander: Unika keramik og workshops

Jojoj: Kunstner

Sence of Balance: Livets Farver-bøger og workshops – EQ for børn og unge for mental trivsel

Water To Go Denmark: Unikt vandfiltreringssystem og drikkeflasken med det unikke filter

Forvandlingens værksted: Upcyclede møbler

OnceAgain: Upcyclet tøj – inspiration og workshops

Ida Bjørnstrøm Import: Hudplejeprodukter med honning og bivoks

MosDecor: Mosvægge til private og erhverv

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.