Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skøn nyhed: Nyt samarbejde mellem ODEON og Kulturmaskinen

ODEON-puder-1024x576
Foto: PR

ODEON og Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen i Odense går sammen om et nyt og bæredygtigt initiativ.

De to kulturaktører i Odense er nemlig gået sammen om at omdanne gamle reklamebannere til børnepuder.

I ODEONs store vinduesparti – med udsigt til Odeons Kvarter – hænger der en række reklamebannere, som viser et bredt udsnit af de mange koncerter og shows, som er en del af ODEONs program.

De store reklamebannere, der tidligere blev kasseret efter endt brug, får nu nyt liv som bløde børnepuder til ODEONs café.

Initiativet er opstået på baggrund af et kreativt og bæredygtigt samarbejde på tværs af to kulturinstitutioner i Odense.

Fra affald til bæredygtigt initiativ

Som en del af Comwell arbejder ODEON strategisk med ESG (Environmental, Social, and Governance).

Samarbejdet med Tekstilværkstedet er et konkret skridt i retning af at reducere spild og fremme genbrug.

“Vi ser det som en vigtig opgave at tænke genbrug og bæredygtighed ind i vores daglige drift.

Vores bannere har tidligere haft en kort levetid, men ved at give dem nyt liv som børnepuder, bidrager vi til en mere cirkulær tankegang og viser, at kreative samarbejder kan skabe konkrete, bæredygtige løsninger,” siger Nanna Løkken Andersen, kulturchef i ODEON.

Håndværk og genbrug: Sådan bliver bannere til bløde siddepladser

Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen har taget imod samarbejdet med stor begejstring.

Her bliver bannerne klippet, syet og fyldt til flotte, holdbare puder, der kan bruges ved børnekoncerter, kreative arrangementer og andre familievenlige events i ODEONs café.

“Da vi først hørte om muligheden for samarbejdet, var vi ikke i tvivl.

Det giver så god mening at kombinere kultur, håndværk og bæredygtighed på tværs af byen. Hvert banner kan blive til cirka fem puder, og der er mange hænder involveret i processen – fra klipning til syning og fyldning.

Selv knapperne i puderne er lavet på Kulturmaskinen af små stofrester, så vi får brugt så meget genbrugsmateriale som muligt,” fortæller Eva Holm, leder for Værksteder og Udstilling, Kulturmaskinen.

Kultur og bæredygtighed i skøn forening

Samarbejdet mellem ODEON og Kulturmaskinen er et eksempel på, hvordan kulturinstitutioner sammen kan tage ansvar for miljøet og samtidig skabe stærkere bånd mellem Odenses mange kulturinstitutioner.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.