Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skøn nyhed: Nyt spisested med unikt koncept er åbnet i Odense

Af Christina Frederiksen

Det er et spisested med et helt særligt koncept, der i går åbnede i Odense.

Køkkenet, hedder det, og ligger på Vesterbro 3.

Her serverer Janne Bay sandwich, kaffe, kage og ikke mindst aftensmad-to-go til sultne odenseanere.

Det særlige ved Køkkenet er, at menukortet skifter næsten hele tiden.

Janne Bay driver nemlig stedet, ligesom hun styrer sit eget køkken derhjemme.

“Jeg ved, hvad jeg skal have at spise om tre dage – men ikke om 14,” siger hun og tilføjer:

“Og det bliver på samme måde, det kommer til at køre her.

Jeg er uddannet kok og lader sæsonens råvarer afgøre rigtig meget. Det betyder også, at hvis du har fået en lækker pastaret hos mig for tre uger siden, som jeg sætter på menukortet igen, at så er det ikke sikkert, at den smager 100 procent magen til.

Så har jeg måske tilsat basilikum i stedet for en anden krydderurt, som jeg havde for tre uger siden – og råvarerne kan også ændre smag alt efter sæson. Så man skal forvente at få noget forskelligt, når man besøger Køkkenet,” siger Janne Bay.

Det er også Køkkenet, man skal forbi, hvis man er på udkig efter en nem, lækker og veltilberedt aftensmad-to-go.

I dag er der for eksempel frikasé med svinemørbrad og en pastaret med kæmperejer på menuen. Alt, hvad det kræver, er, at man varmer den op i ovn eller mikroovn, når man kommer hjem.

Aftensmad to-go kommer til at koste omkring 75 kroner.

Køkkenet har åbent mandag til fredag fra klokken 11-17, og lørdag fra klokken 10-14.

Følg med på Instagram, hvis du vil være helt opdateret på menukortet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.