Fodbold og fælleskab: OB inviterer til stævne uden pointtælling og vindere
Hvad kunne være federe end at spille turnering med sit fodboldhold mod klubber fra hele Fyn på Nature Energy Park?
Det får 32 U10-hold fra Øens Hold-klubberne nu mulighed for den 26. april kl.9.00-11.30, når Energi Fyn inviterer til den årlige Energi Fyn Cup.
I år har OB givet fuld pedal på Energi Fyn Cup.
U10-spillerne kan derfor se frem til ansigtsmaling, goodiebags, streetfood, ballonport, besøg af maskotten Victor og meget mere i Faxe Kondi Familiezonen, mens der venter konfettirør og heppende familiemedlemmer på tribunen.
U10-spillerne kan endda skrive en særlig hilsen til OB-spillerne på en statement-væg.
Energi Fyn Cup handler om at give børn, forældre og trænere en god oplevelse i fodboldens og fællesskabets tegn.
Der bliver derfor ikke talt point, og der kåres ikke en vinder. Kampene spilles 5 mod 5, og der bliver lagt vægt på, at alle spillere får lige meget spilletid. Alle hold kommer til at spille 3 kampe á 10 min.
Praktisk information
Der er plads til 32 hold i U10-årgangen for både drenge og piger, som er på B- eller C-niveau. Hvert hold må bestå af max. 10 spillere.
Man mødes ved Nature Energy Park kl. 9.00. Stævnet varer fra kl. 9.30 – 11.30.
Kl. 13.00 spiller OB mod Hvidovre IF i NordicBet Ligaen, hvor de deltagende hold, trænere og familie kan fuldende dagen på stadion.
Vil du melde dit barns hold til?
Tilmeld jer samlet som hold til jobr@ob.dk. Husk at oplyse om holdet er B- eller C-niveau samt klubnavn, mail og mobil på kontaktperson.