MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

OB-stjerne i vildt skifte: Åbner ny bar med fedt koncept

Af Christina Frederiksen
Ryan Johnson.
Ryan Johnson.

Om kort tid får Odense en helt ny bar.

Og det er ikke en hvilken som helst bar.

Det er heller ikke hvem som helst, der står bag Hey Lola, som den nye bar hedder.

Ryan Johnson, tidligere OB-spiller med 157 kampe i den stribede dragt, åbner 4. maj Hey Lola på Odense Havn, nærmere bestemt på Englandsgade 30.

Hey Lola bliver en kombineret social club og pop-up-bar, hvor alt kommer til at foregå udendørs. Det bliver med andre ord ikke muligt at sidde indenfor.

Til gengæld vil der være overdækket terrasse i tilfælde af regn.

“Det er et sted, der er inspireret af de udenlandske beachclubs. Det vil være café, restaurant og hæng-ud-sted i ét,” siger Ryan Johnson.

Ryan Johnson. Foto: PR

På Hey Lola vil man kunne få serveret kaffe, lemonade, øl, vin, drinks, sangria, chips, peanuts og bagværk.

“Alt det man får på et tilsvarende sted ved Middelhavet. Det er den stemning vi gerne vil prøve at bringe til Odense,” siger Ryan Johnson og tilføjer, at Hey Lola også vil lægge rammer til forskellige events.

“Det kan være noget yoga på det plateau, vi har ude foran baren. Det kan også være nogle padelturneringer – for vi har jo også padelbaner på havnen,” siger Ryan Johnson, der er meget begejstret for Odense Havn.

“Jeg boede på havnen for nogle år siden, hvor jeg så lokalet og tænkte, at hvis vi på et tidspunkt fik mulighed for det, så ville jeg gerne åbne en bar der.

Det skulle ikke bare være et tilfældigt sted på havnen. Det skulle være lige dér. Og så kom muligheden,” siger Ryan Johnson om det perfekte spot på Englandsgade 30.

Ryan Johnson stoppede sin fodboldkarriere i februar, og det betød samtidig, at det blev muligt at åbne Hey Lola.

Yoga, padel og andre events

Indtil videre er det planen, at Hey Lola skal have åbent torsdag til søndag frem til 30. september.

Om baren så åbner igen næste år, kommer helt an på, hvordan odenseanerne tager imod det nye hæng-ud-sted.

“Det er et midlertidigt lokale på havnen, og så vurderer vi, om der er interesse nok for det til, at vi fortsætter næste år. Vi mener selv, at det er den ypperste placering i Odense,” siger Ryan Johnson og tilføjer:

“Jeg håber, at Hey Lola kan være med til at bringe noget liv ned på havnen.

Stedet er meget urbant og upoleret. Det skal være sådan, at du kan hænge ud på havnen, få lidt at spise og drikke. At du skal kunne nyde vand, sol, mad og drikke, så tingene går op i en højere enhed.”

Og det kan du altså fra 4. maj.

Hey Lola holder åbent torsdag til søndag.

Torsdag og fredag fra klokken 15 til 23 og lørdag og søndag fra klokken 12 til 23.

Se mere om Hey Lola på Instagram.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien