Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop offentliggjort: Andreas Odbjerg dominerer pengeliste

Af Christina Frederiksen
Ida Laurberg og Andreas Odbjerg. Foto: Philip Temple
Ida Laurberg og Andreas Odbjerg. Foto: Philip Temple

Ida Laurberg og Andreas Odbjerg topper årets Koda-hitliste over de mest indtjenende musiknumre i Danmark i 2024.

Listen viser en positiv udvikling, hvor der for første gang er tre kvindelige sangskrivere med i top fem. Samtidig markerer Andreas Odbjerg sig med hele fire sange i top 10.

Det skriver Koda i en pressemeddelelse.

Der er nye toner at spore på Kodas hitliste. For første gang er tre kvindelige sangskrivere – Ida Laurberg, Mekdes og Mumle – i top fem på Koda Hitlisten over de mest indtjenende musiknumre i Danmark i 2024. Samtidig er det første gang, at alle ti sange på listen er dansksprogede.

Helt i front på listen ligger Ida Laurberg og Andreas Odbjergs fælles popbasker ’Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig’. Hittet udkom i 2023 og har siden gået sin sejrsgang på både radio, streaming og livescener i hele landet, hvilket gør det til det mest indtjenende nummer på tværs af alle platforme, hvor musik høres og opleves.

På andenpladsen over årets mest indtjenende musiknumre finder man endnu en duet, nemlig ’Føles Godt’ af URO og Mekdes. URO indtager også tredjepladsen med ’Godthåbsvej’, og på fjerdepladsen kommer den danske sanger Mumle med ’Det Modsatte’.

Tobias Rahim og Andreas Odbjerg runder top fem af med ”Stor Mand”, der vel efterhånden kan betegnes som en moderne evergreen.

”Det er nogle ekstremt stærke og alsidige sange, der er på Koda Hitlisten i år. Sange om kærlighed, venskab og omsorg, sange om at stå ved sig selv, og den man er. Men også sange om bitterhed, PTSD og smerte. Det vidner om, hvor dygtige sangskrivere vi har i Danmark.

Stort tillykke til alle sangskriverne på listen, uden dem havde vi ikke haft al den fantastiske musik at danse, feste, grine og græde til.

Samtidig er det virkelig positivt at se, at der er kommet flere kvinder i toppen af de mest indtjenende hits hos Koda. Det ændrer ikke på, at der stadig er lang vej til en mere lige kønsbalance i dansk musik.

Men jeg vil alligevel godt tillade mig at være håbefuld. Det er den her slags, der kan være med til at skabe ringe i vandet og skubbe til de nødvendige forandringer,” udtaler Gorm Arildsen, direktør i Koda.

Aqua-dominans og k-pop-succes

Ser man på top 10 listen over de musiknumre, der har klaret sig bedst uden for landets grænser i 2024, så er der både gengangere fra tidligere år – og helt nye navne på listen.  

Aqua topper endnu engang listen med deres verdensomspændende megahit ’Barbie Girl’, og for første gang indtager den danske popgruppe også andenpladsen sammen med de to amerikanske rappere Nicki Minaj og Ice Spice på deres ’Barbie World’, der blev indspillet til Barbie-filmen og sampler Aquas berømte hit.

”Aquas popularitet har nærmest nået nye højder – det synes jeg godt, vi kan tillade os at være stolte af. Der er ingen tvivl om, at det, de fire medlemmer skabte med ’Barbie Girl’, er dansk pophistorie, som vi sjældent har set lignende herhjemme,” udtaler Gorm Arildsen.

To nye navne på årets hitliste er Erika de Casier og Coco O. Erika de Casier er krediteret som sangskriver på nummeret ’Super Shy’ af den populære K-pop-gruppe NewJeans, mens Coco O. er krediteret på ’California Breeze’ af den amerikanske rapper Lil Baby, der har samplet sangen ’Gwen’ fra Coco O.’s album ’It’s a Process’ fra 2021.

Koda Hitlisten 2024 Danmark

1. Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig
Ida Laurberg, Andreas Odbjerg
Komponist/Sangskriver/Forlag:
Mads W Møller/Thor Nørgaard/Daniel Thorup/Andreas Dyre Odbjerg/Ida Engelgaard Laurberg/Mads Julius Dyrst 
Glass Music 

2. Føles Godt
URO, Mekdes
Komponist/Sangskriver/Forlag:
Jeppe Kronback/Mekdes Vinholt Pedersen 

3. Godthåbsvej
URO 
Komponist/Sangskriver/Forlag: 
Jeppe Kronback/Oliver Cilwik Andersen 
Official Music 

4. Det Modsatte
Mumle 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Julia Kathrine Hansen/Frederik Skjærbæk Carstens 
Big Cat Publishing 

5. Stor Mand 
Tobias Rahim, Andreas Odbjerg 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Andreas Dyre Odbjerg/Arto Louis Alan Eriksen/Fridolin Nordsø Schjoldan/Tobias Rahim Secilmis Hasling 
PanAm Publishing 

6. Flyvende Faduma 
Tobias Rahim 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Frederik Tao Nordsø Schjoldan/Arto Louis Alan Eriksen/Tobias Rahim Secilmis Hasling/Frederik Sally/Felix Diarra Jørløv Nielsen 
Ditzel Musik 

7. Benny 
Andreas Odbjerg 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Andreas Dyre Odbjerg/Jonas Ladegaard/Daniel Thorup/Rune Borup 

8. Love Isn’t Easy 
Kind mod Kind (feat. Medina) 
Komponist/Sangskriver/Forlag: 
Julius Emil Amdisen/Medina Danielle Oona Valbak/Andreas Grønne/Mikkel Marcus Strandberg/Mads Skogstad Boldt Rasmussen/Gustav Lahrmann/Andreas Ringblom Knudsen 
Gl Music/ Friday/You Made Publishing 

9. Under Din Sne
The Minds Of 99 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Niels Brandt/Asger Wissing/Louis Barnholdt Clausen/Anders Folke Larsen/Jacob Holde Bech 

10. Hjem Fra Fabrikken 
Andreas Odbjerg 
Komponist/Sangskriver/Forlag:  
Rune Borup/Andreas Dyre Odbjerg/Daniel Thorup/Mads W Møller/Thor Nørgaard 
Warner Chappell Music

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.