Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Meget mere comedy: Odense-barer satser på stand-up

Af Christina Frederiksen

Odenseanerne har masser at grine af for tiden.

Hver uge er der smæk på stand-up-programmet i byen, der byder på alt fra open mic til one-man shows.

Kristian Fjord er en af repræsentanterne for det odenseanske stand-up miljø, der kalder sig for “Stand-Up i Odense”.

Han er blot en af de mange frivillige, der er dedikerede til at udvikle comedy i Odense, og som ser en positiv udvikling: 

“Der er rivende gang i comedy-salget på landsplan, og det kan også mærkes i Odense.

Folk vil gerne ud at se stand-up, og det gælder både de store shows og de mindre open mics.

Der bliver solgt mere comedy end før, og vi tror på, at vi har et rigtig godt setup i Odense.

Folk kan både tage til open mics, klubaftener eller købe billet til et af de helt store stand-up shows,” fortæller han. 

Der har aldrig været så stor tilgang af komikere, som der er lige nu, og det gælder både i Odense og på landsplan.

Cirka en gang om måneden kan du opleve en debutant til en af byens open mics, hvor der begynder at være rift om pladserne på scenen.

Comedy Open Mic er komikernes legeplads.

Her er det både de erfarne komikere og de helt nyudklækkede talenter, der tester nye jokes eller finpudser deres materiale.

I Odense kan du tage til open mic på 95b hver tirsdag & torsdag kl. 19.00, og som noget nyt kan du også komme til open mic på Ryan’s Irish Pub hver tirsdag kl. 20.00. 

“Det er fedt, fordi de to steder skaber forskellige stemninger. 95b rygtes til at være et af landets bedste open mics.

Ryan’s har en helt anden energi, der er meget kortere afstand til gæsten, hvilket giver en anden form for interaktion. Ryan’s er den her ældgamle følelse af ”hey, kom lige over i hjørnet, så siger jeg noget grineren,” fortæller Kristian Fjord

For nylig har Storms Pakhus lagt hus til de indledende runder samt finalen af Fynsmesterskaberne i Stand-up, som Stand-Up i Odense er initiativtagerne til.

Stand-up på hjemmebane

Her kunne publikum og en jury sammen skal afgøre, hvem der skulle have titlen som den sjoveste komiker på Fyn. 

I årevis har Odense opfostret nye talenter til den danske stand-up-scene. Kasper Møller, ejer af 95b, har gennem flere år oplevet nye talenter, der udvikler sig fra at have jokes til fem minutter på scenen til at gøre karriere indenfor dansk comedy: 

“Motivet med open mic på 95b var at skabe en hjemmebane for komikerne i Odense, og det har efterhånden udviklet sig til at være en af de mest velbesøgte open mics på landsplan.

Open mics er lidt ligesom en sportsklub for komikerne.

De kommenterer på hinandens materiale og spørger om hjælp fra de mere garvede. Der er selvfølgelig konkurrence, men det er de første spadestik, som de unge og drenge piger tager her,” fortæller Kasper Møller 

Til open mics kommer komikerne med det bedste, de har, og som publikum ved man aldrig helt, hvad man kan forvente. Det kan være alt fra debutanter til garvede komikere, der lægger vejen forbi for at teste materiale.

Det er et lotteri, der er lidt spændende, og derfor kan man fastholde publikum uge efter uge,” fortæller Kasper Møller.

Rift om billetterne

Det er ikke kun open mics, der oplever en spirende udvikling. Også klub-aftener, eller comedy-nights, er blevet populært blandt odenseanerne.

Her kan publikum opleve et sammensat hold af garvede komikere, der hver især sætter gang i lattermusklerne. 

Et af de steder, hvor du kan opleve en aften i selskab med flere populære komikere, er G.A.S.A.

Her har de afholdt flere udsolgte aftener med stand-up, og det kommende event i august er godt på vej: 

“På G.A.S.A. elsker vi at danne rammen om oplevelser. Og det gælder alle mulige forskellige typer af oplevelser, da vores lokaler kan så meget forskelligt.

Vi har afviklet en række stand-up aftner efterhånden og alle med stor succes. Vi oplever, at publikum sætter pris på en hverdagsaften ude med lidt god mad og et godt grin. Vi er ikke i tvivl om, at stand-up aftener på G.A.S.A. er kommet for at blive,” fortæller teamet bag G.A.S.A. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.