Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Odense Bulldogs er i finalen!: Første gang i over 10 år

Af Mikkel Greiner
Mail
Mail

Findes der en bedre måde at gå på weekend – ja for nogen endda påskeferie – end med en billet til finalen?

Det tror vi ikke, og derfor er fredagen også blevet mere end almindelig god efter at Odense Bulldogs trak sig sejrerigt ud af opgøret mod Rungsted Seier Capital.

Dermed sikrede de den fjerde og afgørende sejr i semifinaleserien, som nu sender dem direkte i finalen af Metalligaen.

8 minutter skulle der gå før Bulldogs kom foran i Spar Nord Arena. Små 10 minutter senere var det dog sjællænderne der kom på tavlen, og derfra var der lagt op til en drabelig dramatisk kamp.

Uden en sejr, ville Bulldogs nemlig skulle til Rungsted i næste uge, og derfra kunne alt ske.

2. periode bar præg af den store betydning som kampen havde. Fuldstændig lige, og uden mål.

Kort inde i 3. periode kom der dog hul på bylden, og derefter blev det ren målfest i Odense.

2-1, 3-1, og slutteligt 4-1 med under halvandet minut igen, så kunne festen for alvor bryde løs.

Det sender derfor Bulldogs i finalen for første gang siden 2012. Dermed er der også allerede sikret medaljer til det fynske i denne ishockeysæson.

Det er dog aldrig før lykkedes Odense Bulldogs at lade sig kåre som danske mestre med en guldmedalje om halsen.

Modstanderen der skal slås for at opnå det er endnu ikke fundet, eftersom Aalborg Pirates vandt over Herning Blue Fox i forlænget spilletid, og dermed bringer scoren til 3-2 i Hernings favør.

Det vides endnu ikke hvornår finalekampene ligger.

Tillykke Odense Bulldogs!

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.