Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Giver mærkbar forbedring: Odense-bydel får 1,2 kilometer lang støjskærm

Stoejskaerm
Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Flere beboere i Fraugde i Odense kan se frem til mindre støj fra motorvejen.  

Vejdirektoratet går nu i gang med at bygge en cirka 1,2 kilometer lang og 6-8 meter høj støjskærm langs Fynske Motorvej.

Når støjskærmen står færdig, forventer Vejdirektoratet, at omkring 101 boliger i Fraugde vil opleve en mærkbar reduktion af trafikstøjen fra motorvejen på mellem 3 og 6 dB. 

Støjskærmen kan ikke fjerne motorvejsstøjen helt, men den vil forbedre støjforholdene væsentligt for de berørte boligområder. 

Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen er færdig i november 2026.

Fra mandag den 17. august til slutningen af september 2026 bliver der arbejdet i nødsporet langs motorvejen, hvor trafikken i østgående retning vil blive reduceret til to smalle spor og en hastighed på 80 km/t forbi arbejdsområdet. 

Her kan arbejdet give længere rejsetid, især i myldretiden.  

Fra slutningen af september og frem til støjskærmen er opført i november rykker arbejdet op på en vold langs motorvejen, og i denne periode vil trafikken derfor ikke blive generet. 

Det er entreprenør Arkil A/S, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet.

3 milliarder til bekæmpelse af trafikstøj

Støjskærmen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.

Læs mere: Støjskærme | Vejdirektoratet 

Derudover er der også afsat midler til støjreducerende tiltag i flere af Vejdirektoratets større anlægsprojekter, herunder blandt andet udvidelsen af E45-motorvejen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.