Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flødeboller til en 10’er: Kendt chokoladebutik holder flødebollefestival i tre dage

Af Michael Qureshi

Elsker du chokolade, så bør du kende Odense Chokoladehus i Nørregade.

Ellers er det i hvert fald på tide, at du stifter bekendtskab med denne hyggelige skønne butik, der producerer masser af lækker chokolade.

Odense Chokoladehus er en unik chokoladebutik i Odense, hvor chokoladen er håndlavet med omhu og ikke produceret på samlebånd.

En af deres specialiteter i butikken er klart flødebollerne. Her har man dagligt en masse forskellige varianter af smag og ikke mindst bunde.

Der er i hvert fald gigantisk forskel på at købe en flødebolle i supermarkedet, så dem her som chokoladebutikkerne laver med god kvalitet på chokoladen og ikke mindst på bunden.

Flødebollefestival starter torsdag

Hvis du er lige så vild med flødeboller, som vi er her på MigogOdense redaktionen, så bør du lige tage et smut forbi Odense Chokoladehus i weekenden.

De holder nemlig flødebollefestival, som starter allerede i morgen torsdag, fortsætter fredag og slutter lørdag når butikken går på weekend.

Normalt koster deres flødeboller 15 kr., men de sælger dem til flødebollefestivalen til en flad 10’er. Det er ikke sikkert, at man skal lægge så meget i ordet flødebollefestival, men der er i hvert fald garanti, at de går helt amok i at lave så mange forskellige slags som muligt.

På deres Facebook lover de også, at de har deres nye populære med karamel/havsalt. Deres passionsfrugt flødeboller er også populært blandt mange.

Ægtepar står bag

Det er ægteparret Thormar Thorbergsson og Tine Buur, der står bag Odense Chokoladehus.

”Vi er begge to udlært konditorer, og det har vi været, fra vi var 17 år. Så vi har altid arbejdet med det.

Derfor var det en logisk fortsættelse af vores karriere, at vi startede noget op selv, da lejligheden bød sig.

Det passede lige med, at det var oveni krisen, og vores daværende arbejdspladser havde driftsproblemer, så da vi i 2008 fik muligheden for at få vores lokaler, greb vi den,” har Thormar tidligere fortalt MigogOdense.

Hvad: Flødebollefestival
Hvor: Odense Chokoladehus, Nørregade 32
Hvornår:
Torsdag d. 2. maj
Fredag d. 3. maj
Lørdag d. 4. maj

Del artikel

Andre læser også