1191 nye smittede i landet: Odense er hårdt ramt

Skrevet af: Michael Qureshi

Fredag har Statens Serum Institut offentliggjort de seneste tal på smittetilfælde.

Her er der registreret 1191 nye smittede det seneste døgn i hele landet, og det er en ny rekord, siden man sådan for alvor begyndte at teste med høj kapacitet.

Der er kommet svar fra 71.059 test hvilket også er det højeste antal testsvar på et døgn. Så alt dette skal tages i perspektiv, når man kigger på tallene.

Det svarer til, at knap 1,7 procent af testene var positive for covid-19. Torsdag var andelen, der var testet positiv, knap 1,8 procent.

Der er sket 33 nye indlæggelser af patienter med covid-19. I alt er antallet af indlagte steget med fem til 144 personer.

Odense er nummer 28 blandt kommuner

Men der er ingen tvivl om, at Corona-epidemien for alvor buldrer løs i samfundet, og lokalt er Odense også blandt de hårdt ramte kommuner.

Odense er nummer 28 på listen over de kommuner med højeste incidenstal. Det er tallet på antal smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage.

Her har Odense fredag et incidens-tal på 128,3, og det er højere end nogen andre kommuner på Fyn.

Kilde: Statens Serum Institut

I andre storbyer er incidens-tallet på 178,2 i Aalborg, 131,5 i Aarhus og i Københavns Kommune er det på 176.

Du kan selv dykke ned i tallene her.

Opdateres