MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt ægtepar står bag: Odense får ny McDonald’s

Af Christina Frederiksen
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Det er et par af Odenses erfarne restauratører, der står bag, når ny McDonald’s åbner til efteråret.

Pernille og Simon Bromark ejer Olivia Brasserie i Vintapperstræde, men snart skifter de Bouef Bearnaise og Ratatouille ud med Big Mac’s og Happy Meals.

1. oktober åbner de nemlig Odenses nye McDonald’s, der kommer til at ligge på fastfoodgigantens tidligere adresse i Odense Banegård Center.

“At få vores egen McDonald’s er virkelig en drøm, der går i opfyldelse.

Vi har tidligere arbejdet hos McDonald’s begge to. Jeg var der selv i 17 år og Simon i 27 år, så selvom springet fra Olivia til McDonald’s kan virke stort, er det slet ikke nyt for os,” siger Pernille Bromark.

Især glæder ægteparret sig til at skulle arbejde mere direkte med ledelse i den nye restaurant.

“Lige nu er vi meget “på gulvet” hos Olivia. Og selvom vi elsker Olivia, så drømmer vi om at arbejde med ledelse på en mere strategisk måde, end der er mulighed for i Vintapperstræde.

Foto: Olivia Brasserie/Facebook

Hos McDonald’s bliver vi en del af et system, hvor alt er gennemtestet. Det er et system, der virker, og det betyder, at man som franchisetager har bedre mulighed for at lægge sit fokus på for eksempel ledelse,” siger Pernille Bromark, der også ser skiftet til McDonald’s som en form for fremtidssikring.

Brasserie Olivia sat til salg

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi bliver ældre.

Og selvom der ikke er noget problem nu, så er det ikke sikkert, at vi kan holde til arbejdet i en restaurant som Olivia i længden, hvor vi har hands on på alle processer hver dag,” siger Pernille Bromark.

Derfor har de også sat Olivia Brasserie til salg, men det er vigtigere for dem, at den rigtige køber kommer – end bare at få solgt.

“Lige nu har vi bare meldt ud, at den er til salg. Men der er ingen panik. Vi venter gerne på den rigtige køber. Men vi har også dygtige folk ansat, som godt vil kunne drive den videre, hvis ikke den rigtige køber melder sig,” lyder det fra Pernille Bromark.

På sigt er det planen, at Pernille og Simon Bromark skal drive flere McDonald’s-restauranter end kun den ene på Odense Banegård Center.

“Det skulle gerne ske inden for en årrække,” siger Pernille Bromark, der ser frem til at byde velkommen i den nye restaurant på den gamle placering på banegården.

“Det har hele tiden været meningen, at der skulle åbne en ny McDonald’s på Odense Banegård Center. Da den lukkede i sin tid, var det et kapacitetsspørgsmål.

Men nu bliver den lavet om, så det bliver en helt ny restaurant, vi åbner.

Alt er nyt. Det bliver med Wolt-afdeling, McCafé og selvbetjeningskasser. Det bliver en 100 procent ny restaurant,” siger Pernille Bromark.

Skulle man sidde med en drøm om at overtage Olivia Brasserie, så opfordrer ægteparret Bromark til, at man henvender sig til dem på mail til bromark69@icloud.com.

Del artikel

Andre læser også