MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odense Food Festival: Nu starter salget af SPIS! Ude-billetterne

Af Jens Erik Møller
Mmoks. Foto: Rico Feldfoss
Mmoks. Foto: Rico Feldfoss

Der er lige godt et par måneder til endnu, men det er ikke spor for tidligt at overveje, hvor du skal spise ude til SPIS! Odense Food Festival. Selve festivalen løber i dagene 10.-16. september, og blandt det mest populære er de såkaldte SPIS! Ude arrangementer.

Tirsdag 17. juli starter salget af de eftertragtede SPIS! Ude-billetter – og billetterne plejer at forsvinde hurtigt, så anbefalingen er, at man ikke bør vente alt for længe med at sikre sig plads på sin yndlingsrestaurant.

I år kan du spise ude på restauranter som Under Lindetræet, mmoks, Kok og Vin, Fynboen, Gringas og Druen & Bønnen. Alle har de sammensat helt særlige menuer, som kun fås til SPIS! Ude.

Og hvis du vil undgå, at tænderne kommer til at løbe i vand, så bør du ikke læse videre, for der er lagt op til helt ekstraordinære gastronomiske oplevelser.

Ristet rødfisk eller majs-iscreme med popcorn

Hos Under Lindetræet, der ligger ved H. C. Andersens hus, laver chefkok Brian Madsen en eventyrlig menu med ristet rødfisk med fennikel, dild og hummer sauce til forret, mens hovedretten er okse højreb med rødbeder og syltede løg. Desserten består af citron, lakrids, marengs og yoghurt. Prisen for den eventyrlige menu er 395 kr.

Mmoks serverer en fireretters menu kreeret af køkkenchef, Mads Friis Nielsens. Her eksperimenteres der med råvarerne, og du kan til SPIS! Ude blandt andet sætte tænderne i Grillet nakkefilet med fyldt løgskaller, gærede ribs og sauce på haler og solbær samt en dessert bestående af en Iscreme på majs med brombær, saltet karamel og popcorn. Prisen er her 300 kr.

Kammuslinger, and eller chokolade tacos

Har du mod på en autentisk bistrooplevelse, så skal du spise hos Kok og Vin. Her får du kammuslinger med fynsk rygeost, blomkål & mandler; du får Svendborg gourmetgris med hestebønner, knoldselleri, sprød svær & Sauce Robert; og til dessert kan du nyde en lækker solbærtærte med henkogte bær, marengs og honningis. Prisen er 230 kr.

Du kan også vælge en menu med fire serveringer hos Fynboen. Den består blandt andet af saltet torsk med kærnemælksauce, rapand på flere måder og en dessert med fynske pærer med frossen yoghurt, brændt chokolade, mandelkage og saltet karamel. Menuen koster 325 kr., og det er derudover muligt at tilkøbe en vinmenu til 250 kr., som er speciel sammensat til denne menu.

Hvsi du vil have autentisk mexicansk street food, kan du vælge at besøge Gringas, hvor Geoff Bubear står i køkkenet. Der er blandt andet ossobuco og ovnstegte grøntsager og nødder, gulerodssalat med peanut mole og rødbeder på tre måder. Og til dessert kan du prøve lækre chokolade tacos. Hos Gringas koster Spis! Ude menuen 275 kr.

Overdådigt ostebord og græskar trifli

Endelig kan du lægge vejen forbi Druen & Bønnen, der ligger på Flakhaven. Og Druen & Bønne har valgt at gå all-in på gastronomiske oplevelser under SPIS! Odense Food Festival. Fra onsdag 12. september til lørdag 15. september byder restauranten på forskellige koncepter i deres sædvanlige franskinspirerede stil.

Onsdagen står i ostens tegn med et overdådigt ostebord, og torsdag og lørdag forkæles gæsterne med sæsoninspirerede mundfulde af blandt andet krabbe bisque, confiteret and og græskar trifli med sød tonkabønnecreme og knasende græskarkernecrumble. Er du til bøf og creme brulee, så skal du booke bord fredag aften.

Hvis du er blevet sulten efter at have læst om de forskellige SPIS! Ude menuer, kan du læse mere om dato og tidspunkter på www.spisodense.dk, hvor du også fra 17. juli kan købe billet til en af disse helt ekstraordinære restaurantoplevelser.

SPIS Odense Food Festival

Food Festival fyldt med oplevelser for den madglade

SPIS! Ude er en del af SPIS! Odense Food Festival, hvor alt kommer til at handle om mad i Odense. Om mandagen kan du for eksempel tage med på svampetur, om tirsdagen er der flødebollekursus, og om onsdagen er der smagsforedrag på First Hotel Grand med fokus på blæksprutter som mad – inklusiv smagsprøver.

Ugen indeholder også Restaurantcrawl, mjødsmagning og lørdag kan du deltage i konkurrencen om at bage Fyns bedste brunsviger.

Endelig omdannes Flakhaven 14. og 15. september til et sandt madmekka med salgsboder, der sælger alverdens lækkerier. Der bliver fyldt med fynske specialiteter, der er fødevarer, som du aldrig har smagt og råvarer, som du virkelig burde smage. Der er også gratis gastro-aktiviteter til børn og voksne på pladsen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien