Odense-forskere står bag: Stort kræft-gennembrud

Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.

”Vi arbejder på, at en simpel lysstråle kan afsløre kræft, før sygdommen når at sprede sig. Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium.

Tværtimod vil læger kunne få et svar på få sekunder.”

Sådan lyder det fra professor Sergey I. Bozhevolnyi fra Syddansk Universitet (SDU).

Professoren står i spidsen for SDU’s deltagelse i projektet OPTIPATH, der kombinerer optiske metasurfaces, nanoteknologi og kunstig intelligens til at identificere sygdomme som kræft og Alzheimer’s – langt tidligere end de nuværende diagnostiske teknologier tillader.

“Det er en helt ny måde at se kroppen på,” siger Bozhevolnyi, en pioner inden for nanofotonik. 

“Ved at analysere, hvordan lys interagerer med vævet, kan vi opdage sygdomme, før de bliver synlige på traditionelle scanninger.”

Lys som diagnoseværktøj

Teknologien bygger på en avanceret forståelse af lys.

Lys spredes og absorberes på unikke måder, når det gennembryder biologisk væv. Kræftceller ændrer vævets optiske egenskaber, hvilket betyder, at de reflekterer og polariserer lys anderledes end raske celler.

“Vi måler lysets spredning og polarisation i syv dimensioner,” forklarer Bozhevolnyi. “Det lyder komplekst, men i praksis betyder det, at vi kan opfange ekstremt små ændringer i væv, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme.”

Fra laboratoriet til hospitalerne

I dag tager det fra dage til uger at få svar på en kræftbiopsi. Men med OPTIPATH kan resultatet være klart på få sekunder. En prøve fra patienten placeres i en lille enhed, hvor lyset sendes igennem og analyseres ved hjælp af AI.

“Det vil kunne betyde, at en praktiserende læge eller en sygeplejerske kan stille en præcis diagnose uden at sende prøver til et laboratorium,” siger Bozhevolnyi.

Næste skrift, er at få teknologien implementeret i sundhedsvæsen. Et mål, der kun snert kan anes langt ude i horisonten, men Bozhevolnyi er yderst optimistisk i forhold til, at teknologien vil kunne gøre en stor forskel på sigt:

“ Vi har opnået noget, der var utænkeligt for få år siden. Nu handler det om at få teknologien ud i hænderne på dem, der har brug for den. Når en teknologi er god nok, finder den sin vej ind i systemet.”