Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grøn midtby: Odense Kommune genplanter træer i Kongensgade

Traeer-Odense-1024x585
Stockphoto

Odense Kommune går nu i gang med at genplante 13 træer i Kongensgade i løbet af november og december.

Det er tale om erstatning for træer, som måtte fjernes sidste år. 

Siden har Kongensgade ikke lignet sig selv. Der har manglet en del træer som baggrund for turen mellem butikker og restauranter.

Træerne forsvandt, da Odense Kommune sidste år gennemgik træerne i handelsgade. Det var en sikkerhedsgennemgang, som viste, at en del af træerne desværre var i dårlig vækst.

Derfor blev nogle af dem fældet med det samme, og Kongensgade blev lidt mindre grøn at færdes i.

Nu er By- og Kulturforvaltningen klar til at plante nye træer.

Genplantningen går i gang

Årstiden og vejret er perfekt, så træerne får gode betingelser for at falde til i Kongensgade. I løbet af november og december går forvaltningen derfor i gang med at genplante træerne, hvilket by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) glæder sig over.

“Det bliver dejligt, når træerne vender tilbage. Vi har brug for at have det grønne med os i bymidten, hvor det er med til at skabe stemning og liv omkring os.

Kongensgade bliver en mere hyggelig handelsgade, når vi får træerne tilbage, så jeg er sikker på, at både butikker og handlende glæder sig til, at vi har plantet igen,” siger Christoffer Lilleholt.

Under arbejdet vil der blive taget størst muligt hensyn til kunder og butikker.

Forskellige træer på vej

Det bliver forskellige træarter, som kommer til at indtage Kongensgade. Der er dog et fællestræk – de er alle let løvede. Der er valgt forskellige træer for at skabe en varieret oplevelse med forskellige strukturer og farver gennem hele året.

Om efteråret vil ambratræer lyse op med sine røde blade – og når de falder, vil skovfyren stadig være grøn.

Odense Kommune planter i tre etaper for at mindske generne for butikker og kunder. Plantningen starter i den ende af Kongensgade, der krydser Vestergade. Her er der mindst plads at arbejde på – både under og over jorden.

Hvis alt går efter planen, vil træerne være i jorden før jul.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.