Odense Letbane erkender fejl: Der blev aldrig målt i boligerne
Forleden kom det frem, at støjniveauet fra letbanen aldrig blev målt inde i lejlighederne langs banen.
Det var Odense Letbane, der kom med den indrømmelse ifølge TV 2 Fyn.
Og nu kan tv-stationen også fortælle, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kommer med en erkendelse.
“Jeg erkender, at dem, der har leveret letbanen, har leveret den med fejl, så der er nogen der der må leve med støj, og det er jo dybt dybt beklageligt.
Derfor håber jeg også, at de berettigede kan få en erstatning, og det er det, Ekspropriationskommissionen har har har åbnet for,” siger han til TV 2 Fyn og tilføjer:
“Jeg tror, det klogeste lige nu er at lade den uvildige instans (Ekspropriationskommissionen) gå sin gang, så de nøgternt objektivt kan vurdere, hvem der er ramt af støj, og hvem er ikke ramt af af støj. Jeg tror, det er i alles bedste interesse, at vi kan se de sager få lov at at få et udfald.”