Gangbroer skal monteres: Odense Letbane indsætter erstatningsbusser

Over tre-fire søndage i maj skal tre store gangbroer monteres hen over letbanesporet ved Nyt OUH.
Det skriver Odense Letbane i sit nyhedsbrev.
Mens arbejdet står på, er det ikke muligt for letbanen at køre gennem området.
Læs også: Glem alt om Dubai: Nu kommer Danmark-chokoladen Derfor indstilles letbanedriften mellem IKEA og Hjallese Station:
- Søndag d. 4. maj (hele driftsdøgnet)
- Søndag d. 11. maj (hele driftsdøgnet)
- Søndag d. 18. maj (hele driftsdøgnet)
Det skal understreges, at de tre datoer er fastlagt med forbehold for ændringer.
Især vindforhold kan påvirke arbejdet og føre til udsættelser.
Derfor er søndag d. 25. maj øremærket som reservedag.
Mellem IKEA og Hjallese Station vil der alle tre søndage køre erstatningsbusser i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 24.00 i begge retninger. Erstatningsbusserne kører ca. hvert 15. minut.
Letbane mellem Tarup og IKEA
Mellem Tarup Center og IKEA vil der alle tre søndage være normal letbanedrift i hele driftsdøgnet. Det vil sige med tog hvert 15. minut mellem kl. 06.00 og kl. 24.00.
Dog vil enkelte afgange i ydertimerne udgå – det betyder:
- Fra Tarup Center: SIDSTE afgang natten til søndag er kl. 00.47
(via Albani Torv kl. 01.02). Kører kun til IKEA - Fra IKEA: SIDSTE afgang natten til søndag kl. 23.45
(via Albani Torv kl. 23.55). Kører til Tarup Center