Fejres med gratis entré: Odense-museum skifter navn

Odenses bymuseum skal helt frem i odenseanernes bevidsthed og være endnu mere relevant at besøge.
Derfor ændrer bymuseet Møntergården lørdag 1. juni 2024 navn til TID – Museum for Odense, og du er inviteret med til fejringen.
Entré er gratis for odenseanere den 1. juni.
TID – Museum for Odense er valgt som nyt navn, fordi det udspringer af museets overordnede kendetegn som et sted, der udstiller og taler om tiden i Odense.
Læs også: Forårs-flot: Ryan’s har fået en makeover Med navneskiftet opnår museet samtidig at udligne den misforståelse, der indimellem opstår, fordi en af de i alt syv bygninger på matriklen allerede hedder Møntergården. Af den grund forsvinder navnet Møntergården ikke, selv om museet fra den 1. juni hedder TID.
Udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen siger:
””TID – Museum for Odense” er et sted, hvor odenseanere har lyst til at komme, fordi det er her, vi alle sammen kan lære vores by bedre at kende, og det er her, vi kan mødes om vores fælles historie.
TID er også et sted, som vil gøre op med klassiske forestillinger om, hvordan man går på museum. Hvad vi mener med det vil blive tydeligere i de kommende år, men allerede i forbindelse med navnfejringen vil museets gæster få indblik i, hvad de kan forvente at se”.
Navneskiftet er museets første synlige opgør med den klassiske forestilling om, hvad et museum skal indeholde, forklarer Mette Stauersbøl Mogensen:
”Med TID kommer vi til at bryde med de forventninger, der er til et navn som ”Møntergården”. TID vækker nysgerrighed, og det nye navn bliver anslaget til at skabe det nye bymuseum, vi ønsker Odense skal have.
Der vil også fremover være montre med genstande, der viser Odenses historie og for eksempel kraniet på den første dansker, der endnu er fundet, Koelbjergmanden.
PROGRAM
Åbninger og særlige fejringer
Kl. 9.30 Udstillingen MOR! åbner
Morgenmad for Mødre og åbning af årets særudstilling MOR! i Nyborgladen
Tilmelding på museum@odense.dk senest 30. maj
Kl. 10.30 Åbning af udstillingen: Nonnebakken – Odenses vikingeborg
Da ringborgen Nonnebakken stod færdig omkring år 980 var den Fyns største bygningsværk. På den anden side af åen havde byboerne nysgerrigt set til mens byggeriet stod på, og spekuleret på hvad det mon skulle blive til. I udstillingen viser vi de vigtigste fund fra borgen og fortæller om forholdet mellem by og borg.
Kl. 11.00 Den officielle navngivning af bymuseet
Taler ved og navngivningsceremoni.
Kl. 11.30 LED-show i Mønten.
Bagefter kan du selv prøve at svinge LED-kuglen. Fra 8 år.
Kl. 11.30 Besat af MOR!
Oplev ordkunstner og skuespiller Emil Nygård blive besat af Elisabeth fra år 1890 og tager jer med ind i hendes hverdag”
Sted: Børnenes Baggård
Kl. 12.00 MOR! En tur i den nye udstilling med museumsinspektør Camilla Schjerning
Kl. 12.30 Fremtid – en vandring i fremtiden for den nye version af bymuseet med udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen.
Mødested: Hovedindgangen
Kl. 13.30 LED-show i Mønten.
Bagefter kan du selv prøve at svinge LED-kuglen. Fra 8 år.
Kl. 13.30 MOR! En tur i den nye udstilling med museumsinspektør Camilla Schjerning
Kl. 14.00 Tag med Letbanen gennem Odense og vikingetiden.
Arkæolog og museumsinspektør Poul Baltzer Heide er rejseleder på turen, der fører os gennem vikingernes Odense. Læs mere og køb billet
Kl. 14.00 Besat af MOR!
Oplev ordkunstner og skuespiller Emil Nygård blive besat af Elisabeth fra år 1890 og tager jer med ind i hendes hverdag”
Sted: Børnenes Baggård
Kl. 14.30 Fremtid – en vandring i fremtiden for den nye version af bymuseet med udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen.
Mødested: Hovedindgangen
Kl. 16.00 Tag med Letbanen gennem Odense og vikingetiden.
Arkæolog og museumsinspektør Poul Baltzer Heide er rejseleder på turen, der fører os gennem vikingernes Odense. Læs mere og køb billet
Oplevelser og aktiviteter dagen igennem
Kl. 10-15.30 Snak og meningsudveksling i Loungen
Del dine tanker og drømme for fremtidens bymuseum med udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen. Der er gratis fadøl til snakken.
Kl. 10-14.00 Graffiti kunst og workshop v. Morten Ravnborg – kom og vær med til at give liv til et nyt graffitiværk mellem 11 og 13
Kl. 10-15.30 Den lokale Odense-kunstner Hans Arnklit bygger et nyt kunstværk om Odense
Sted: Gården foran hovedbygningen
10-15.30 MOR-collager for børn i Nyborgladen
11-15.00 Streetfood på støbejernskomfur i Børnenes Baggård
12-15.30 DJ Thomas Hille vender plader i haven ved Pernille Lykkes boder
Men vi har også mange andre idéer til oplevelser, som skal gøre det relevant og tidssvarende for odenseanerne at komme her”.
To nye udstillinger – og gratis adgang
Navneskiftet markeres den 1. juni fra klokken 9.30-16.00 blandt andet med festlige åbninger af to helt nye udstillinger.
Først åbner særudstillingen ”MOR!”, der tager gæsterne med tilbage til 1970’ernes hverdagsdilemmaer, som fulgte med hjemme i familierne, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.
Senere åbner endnu en ny særudstilling, der viser den UNESCO-udpegede ringborg Nonnebakkens mange fine arkæologiske fund på en mere konkret måde.
Derudover vil der blive arbejdet med streetart, LED-show, rundvisninger, taler og meget mere.
Entré er gratis for alle odenseanere den 1. juni.
Dagens festlige program kan hentes her.
Fakta om TID – Museum for Odense:
- TID – Museum for Odense er et moderne og relevant bymuseum, som dækker Odenses historie mere end 10.000 år tilbage og samtidig interesserer sig for Odenses samtid og udvikling.
- Købstadsmuseet har været placeret på samme adresse siden 19. juni 1941, da ”Museumsgaden i Møntestræde” blev indviet. Siden blev museet kaldt Møntergården efter en af bygningerne.
- Museet har siden begyndelsen været en del af Museum Odense, som desuden tæller museerne H.C. Andersens Hus, Carl Nielsen Museet, Den Fynske Landsby, H.C. Andersens Barndomshjem og Carl Nielsens Barndomshjem.
- Se mere om museet og dets åbningstider på hjemmesiden