Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I 150-året for H.C. Andersens død: Odense-museum udstiller oprindelig gravsten

Af Christina Frederiksen
Foto: Museum Odense
Foto: Museum Odense

Takket være udlån fra Københavns Kommune bliver digterens originale gravsten en del af den nye udstilling i H.C. Andersens Hus.

Den nye udstilling fejres lørdag den 5. april fra 10-14 i Mindehallen med kaffe og kage og gratis introduktioner til gæster med billet til museet.

Timingen kunne ikke være bedre. Københavns Kirkegård i Københavns Kommune har tilbudt Museum Odense og H.C. Andersens Hus at låne digterens oprindelige gravsten fra Assistens Kirkegård i København netop i år, hvor museet sammen med resten af Odense markerer 150-året for H.C. Andersens død under titlen ”Andersen Forever”.

Gravstenen indgår som et element i den nye udstilling, der netop er blevet færdig i museet, som er klar til den 4. sæson som Odenses internationale fyrtårn. Udstillingen bliver fejret i Mindehallen i museet lørdag den 5. april fra 10-14. 

Udviklingschef for H.C. Andersens Hus, Mads Thagård Runge, siger:

”Ingen steder i verden kommer man så tæt på H.C. Andersen som i Odense, hvor vi nu både har hans fødehjem og den gravsten, der oprindeligt blev placeret på hans grav på Assistens Kirkegård. Vi er meget stolte at kunne vise den frem som en del af den ny udstilling.”

H.C. Andersens Hus har foreløbig lånt den originale gravsten i fem år. Gravstenen er tilset af en af museets konservatorer, før den har fået fast plads i den nye udstilling, der ved hjælp af rundhåndet støtte på 21 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden netop er er blevet færdig til den kommende højsæson. 

Historien om H.C. Andersens gravsten

Familien Collin, der livet igennem havde været H.C. Andersens trofaste støtter, var også dem, der sørgede for H.C. Andersens gravsted, da han i 1875 som 70-årig døde efter længere tids sygdom.

H.C. Andersen blev begravet i familiens familiegravsted, hvor også vennen Edvard Collin og dennes hustru Henriette Collin senere blev begravet, fortæller seniorforsker Ejnar Stig Askgaard fra Museum Odense:

”Den originale gravsten, som altså er den, museet har modtaget fra Københavns Kommune, blev erstattet med en kopi af menighedsrådet ved Assistens Kirkegård, efter at den i 1983 ved et uheld blev væltet og knækkede. Denne kopi er to gange siden – i 2008 og 2015 – blevet udsat for hærværk og overmalet med slagord.

Den originale gravsten blev derimod sat på depot, hvor den har stået til den dag, Københavns Kommune foreslog at låne den ud til museet.”

Ejnar Stig Askgaard fortæller videre, at H.C. Andersens gravsten på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København altid har været et beskedent monument udformet i rød Nexø-sandsten. 

På gravstenen, der nu er kommet på museum, står de sidste fire verselinjer af tredje strofe i H.C. Andersens digt ”Oldingen” fra 1874. I digtet sætter Andersen spørgsmålstegn ved, om livet er slut ved døden, eller om livet fortsætter på den anden side af døden. Her bekender digteren sig til forestillingen om sjælens udødelighed:   

”Den Sjæl, Gud i sit Billede har skabt

 Er uforkrænkelig, kan ei gaae tabt;

Vort Jordeliv her er Evighedens Frø,

Vort Legem’ døer, men Sjælen kan ei døe!” 

Fejrer udstilling med åbent hus og gratis introduktioner

H.C. Andersens Hus fejrer den ny udstilling lørdag den 5. april fra 10-14 med kaffe og kage i Mindehallen. Har du enten købt billet eller benytter dit årskort til, kan du få en gratis introduktion til den nye udstilling ved en af museets inspektører eller formidlere efter først-til-mølle-princippet.

Fakta om H.C. Andersens Hus:

  • Museet H.C. Andersens Hus er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma.
  • Den ny udstilling indeholder mere interaktion, en udbygget kulturhistorisk del og mulighed for at tilvælge en litterær lydfortælling med H.C. Andersen i hovedrollen. Audioguiden findes på dansk, engelsk, tysk og kinesisk.
  • Følg med i markeringen af Andersen Forever her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.