Miraklet i Madrid: Odense Teater giver historisk OB-kamp nyt liv
6. december 1994 vinder OB en overraskende og nærmest umulig sejr på 2-0 over Real Madrid og sender Michael Laudrup og resten af det spanske storhold ud i kulden i 4. runde af UEFA Cuppen.
Odense Teater markerer kampens 30-årsjubilæum med en morsom og varm forestilling.
Miraklet i Madrid er en fortælling om Odense og helt almindelige mennesker, venskaber, fædre og sønner.
Læs også: Melder dato ud: Her åbner Odenses nye Føtex-forretninger 30 år efter OB’s sejr forsøger en gruppe venner at gentage deres tur til Madrid.
Men det viser sig hurtigt, at det kun er vejen til Madrid, der er den samme som før. Det hele var lidt lettere dengang, før man blev far – eller var det?
Glæd dig til en virkelig morsom forestilling om kærlighed, drømme og mirakler – på og udenfor banen.
Om alt det, der kan ske, når vi mindst venter det – og om uventede helte, som dukker op i de mest usandsynlige situationer.
Anbefales til alle, der har en far, og som tror på følelser, fodbold og fællesskaber.
Miraklet i Madrid har premiere 8. maj og spiller frem til 7. juni.