Odense Zoo melder ud: Åbner ikke 1. marts på trods af lempelser
En af meldingerne på dagens pressemøde om genåbningen af Danmark var, at udendørs kulturinstitutioner nu kan genåbne, hvis man som gæst kan vise en negativ coronatest (der er max 72 timer gammel).
Det er gode nyheder for alle os, der har savnet en tur i Odense Zoo. Men vi må dog væbne os med tålmodighed lidt endnu.
Åbner ikke 1. marts
“Vi er glade for snart at kunne åbne, men før det sker, er vi nødt til at kende de nærmere retningslinjer og nye krav om fremvisning af en negativ COVID-19 test.
Derfor kan vi endnu ikke melde en endelig åbningsdato ud, men vi siger til, så snart vi ved mere. Dog bliver det ikke 1. marts,” skriver de på Facebook.
“Vi har ligesom jer flere spørgsmål og beder derfor om lidt ekstra tålmodighed. Vi vender snart tilbage. Tak for jeres forståelse og på snarlig gensyn i ZOO,” afslutter de.