Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odenseansk spisested nomineret: Kampen om Danmarks bedste bøfsandwich er i gang

Af Christina Frederiksen

De Brune Riddere har siden 2012 uddelt priser for Danmarks bedste bøfsandwich.

Og det er ikke overraskende noget, som jyderne er gode til.

Men på Fyn kan vi også godt være med.

De Brune Riddere har nemlig kastet deres kærlighed over Klosterkroens bøfsandwich og valgt at nominere den i kategorien, “Danmarks mest flabede hakkedreng”.

Nomineringen kommer efter, at De Brune Riddere af flere omgange har besøgt Odense, og de er altså kommet frem til at Klosterkroen fortjener en nominering.

I anmeldelsen af bøfsandwichen lyder det blandt:

Flabet hakkedreng

“På menukortet skriver Klosterkroen at bøffen steges medium medmindre andet ønskes – og de holder hvad de lover. En perfekt stegt hakkedreng på 250 gram leveret af Grambogård, som ligger sydvest for Odense.

En dejlig krydret bøf, lækker stegeskorpe og et lækker design indvendigt, klædt i lyserødt. Derfor er denne hakkedreng hermed også nomineret til Danmarks mest flabede hakkedreng 2022!,” lyder det fra De Brune Riddere på Facebook.

Når De Brune Riddere anmelder standarden på landets bøfsandwicher foregår det ud fra en 4-trins-skal. Et spisested kan således blive tildelt karakteren “Brun Bejler”, der er De Brune Ridderes svar på Michelin-guidens “bib gourmand”, én brun krone, to brune kroner eller tre brune kroner.

I Klosterkroens tilfælde har De Brune Riddere tildelt stedets bøfsandwich en Brun Bejler-bedømmelse.

Brun Bejler gives til den habile bøfsandwich. Den brune bejler er bøfsandwichens svar på en bib gourmand. Det er en bøfsandwich der er på vej og – med ekstra brun kærlighed – har potentiale til mere. Enhver Brun Ridder kan selv uddele en brun bejler, lyder det på De Brune Ridderes hjemmeside.

Der mangler kun den sidste nominering, før dommerpanelet trækker sig tilbage og afslører en vinder.

Se alle de nominerede på De Brune Ridderes Facebook-side lige her.

Del artikel

Andre læser også