Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odenseanske akrobat-piger klar til lørdagens finale i tv-show på TV 2: Kvart million på højkant

Af Redaktionen
DHG Acro Talent
DHG Acro Talent

Syv gymnaster fra DHG’s Sports Acro Elite træner ekstra ihærdigt for tiden. De er nemlig med i TV 2-programmet “Danmark Har Talent,” hvor de gang på gang har imponeret dommerne og seerne med deres gymnastiktalent og udstråling. Det betyder, at de nu har sikret sig en plads en finalen, der afvikles på næste lørdag kl. 20.00 på TV 2. Her skal ti acts konkurrere om at kunne kalde sig Danmarks største talenter.

DHG Acro Talent

I semifinalen sikrede pigernes akrobatikshow med djævletema dem en plads i finalen, og pigerne fra Odense mener selv, at grunden til den flotte finaleplads er, at de har formået at vælge nogle temaer og gennemføre dem, så det både bliver spændende for folk, der kender til akrobatik, og for folk, der ser det for første gang. Kunsten er at fortælle en historie samtidig med, at de akrobatiske elementer naturligvis bliver serveret på et ekstremt højt niveau – og det er foreløbig lykkedes til stor begejstring for både programmets fire dommeren og de ugentligt 5-600.000 seere.

Og gruppen har finaleopskriften klar, selv om de ikke kan løfte hele sløret. Showet i finalen bliver bygget op omkring et jungletema, og ud over, at pigerne naturligvis gerne vil imponere dommerne og seerne, så tør de godt indrømme, at der kommer mere humor og højt humør end for eksempel til semifinalens djævletema.

 

DHG Acro Talent

Blandt landets dygtigste akrobater

Det er ikke kun på landsdækkende tv, at pigerne fra DHG’s Sports Acro Elite viser deres imponerende evner. For udover forberedelserne til “Danmark har Talent”-finalen, træner de syv gymnaster fra Odense sammen med deres holdkammerater hos DHG Sprots Acro Talent fire-fem gange om ugen – ligesom de har flere opvisninger og konkurrencer i kalenderen samtidig med, at de træner op til DM.  Det bliver altså ikke til meget hvile for de unge piger.

Senest har DHG’s Sports Acro Elite i weekenden deltaget i de åbne sjællandske og de åbne jyske mesterskaber, hvor den samlede medaljehøst sneg sig op på tre guldmedaljer og tre sølvmedaljer. Nu er næste mål sejren i “Danmark har Talent,” der vil sikre en pengepræmie på hele 250.000 kr.

Vi hepper på de fynske akrobattalenter lørdag 14. april kl. 20.00 på TV 2, og hvis du har lyst til at følge pigerne travle hverdag, kan du gøre det på deres Facebookside.

Del artikel

Andre læser også