Kæmpe løn: Så meget tjener Odenses borgmester

Det er en uge siden, at fynboerne og resten af Danmark var i stemmeboksen for at sætte kryds ved Kommunalvalget.
Nogle steder fandt en ny borgmester, men i de fleste byer var der genvalg til den siddende borgmester.
Men hvad tjener egentlig en borgmester? Og hvad med en viceborgmester, et byrådsmedlem og en rådmand?
Det har TV 2 Fyn undersøgt.
I Odense, der er også er Fyns største kommune, hiver borgmester Peter Rahbæk Juel (S) den højeste løn hjem.
1.384.513 kroner modtager han årligt for sin indsats. Dertil kommer vederlag for en række bestyrelsesposter, der samlet giver borgmesteren en årlig løn på 1.991.678 kroner.
Det gør ham til én af landets bedst lønnede, skriver TV 2 Fyn.
Viceborgmesteren tjener 138.451 kroner.
Et byrådsmedlem i Odense får 132.648 kroner. En rådmand indkasserer i Odense tæt på én million kroner årligt – helt nøjagtigt 991.963 kroner.
De lavest lønnede borgmestre på Fyn og øerne sidder på Langeland og Ærø. Her tjener en borgmester 884.895 kroner.