Odenses største dansegulv: Kom med til kæmpe Retrofest i DOK5000
Kalder alle børn af 80erne og 90erne.
Det er tid til at finde danseskoene, knæklys og pandebånd frem, når Odenses Største Retrofest finder sted lørdag den 14. marts i Dok5000.
Du er garanteret en fantastisk danseaften med masser af den fængende musik, du kender fra 80erne og 90erne, leveret af livebandet The Hitmen og DJ Mads Laumann.
Ikke nok med det krydres aftenen med en helt særlig gæsteoptræden fra søster-duoen Me & My, som du kender fra ørehængeren Dub-I-Dub.
Alt i alt opskriften på en fantastisk aften for det voksne publikum, og det er intet tilfælde, at det netop er henvendt de lidt ældre.
“Vi startede disse fester i Odense, da vi kunne se, at det voksne publikum manglede et sted de kunne danse og feste med jævnaldrende,” fortæller Mesut Dursun, som er arrangøren bag Odenses Største Retrofest.
Du skal derfor være minimum 25 år for at være med – medmindre du er en del af en større gruppe.
God service hele aftenen
Er du solgt på en aften i nostalgiens tegn, kan du købe billetter online til 190 kr inkl. gebyr, mens en billet i døren koster 250 kr.
Er du så heldig at have fødselsdag i weekenden (den 13, 14 eller 15. marts), kommer du gratis ind – det eneste du skal gøre er at sende et billede af dit ID til kontakt@total80er.dk.
Med en billet i hånden kan du se frem til en ordentligt fest sammen med 1.400 andre opstemte gæster, der er klar til at indtage det kæmpe dansegulv i Dok5000.
Og der loves ordentlige forhold til alle gæsterne.
”Man kommer ikke til at stå som sild i en tønde på dansegulvet,” lover Mesut Dursun.
”Vores publikum sætter pris på service og ordentlige forhold, og det gør vi vores ypperste for at leve op til.”
Et niveau op
Tørsten kan slukkes i baren med øl, vin, drinks og retro-cocktails, og bliver du lidt sulten, kan du besøge den lille madvogn, der vil stå i gården.
Skal Retrofesten tages ét niveau længere op, kan du også tilkøbe en VIP-pakke.
Med VIP-fordelene får du oveni de fire billetter også gratis garderobe, et VIP-podium med eget bordserveringspersonale, 1 flaske spiritus inkl. sodavand til 2.000 kr.
Læs mere om Odenses Største Retrofest her.
Hvad: Odenses Største Retrofest
Hvor: Dok5000
Hvornår: 14. marts, kl. 19.00-02.00