Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odenses største udendørs loppemarked: Åbner sæsonen næste weekend

Af Redaktionen

Hvis du er en af dem, der finder lykken ved at gå på eventyr og lede efter sjove genstande på loppemarkeder, så er der gode nyheder til dig.

Nu starter “sommer” sæsonen for Odenses største udendørs loppemarked nemlig.

Over vinteren har Odense Loppemarked holdt deres populære loppemarkeder i Storms Pakhus, men fra søndag den 25. marts rykker de igen ud på Havnepladsen på Odense Havn.

Sydhavsstemning på Odense havn

Sæsonen strækker sig frem til søndag den 21. oktober, og der er åbent for salg fra klokken 09 til 15. Det betyder, at du 31 søndage i træk har mulighed for at komme forbi og finde guld på havnen, og du er ikke alene om at glæde dig:

”Jeg glæder mig meget til at komme i gang igen på havnen. Vil finder altid på noget nyt i løbet af sæsonen, så der er noget at glæde sig til. Vi har et stort fast publikum og stande med alverdens ting fra små nipsnåle til store tøjelefanter, og så er der bare en fantastisk stemning,” siger Per Posborg, som har været arrangør af Odense Loppemarked i 13 år.

Da Per Posborg startede Odense Loppemarked for 13 år siden, havde han aldrig forestillet sig, at det ville blive så populært, som det er i dag:

”For 13 år siden havde jeg en lille drøm om at lave et lille beskedent loppemarked her på havnen. Jeg kommer selv fra Sydspanien og savnede den hyggelige sydhavsstemning, som man finder på markeder i Spanien.

Derfor ville jeg skabe et tilsvarende marked her i Odense, som kunne det samme. Der har åbenbart været et behov for sådan et marked, for i dag er vi Odenses største udendørs loppemarked,” siger Per Posborg.

En fantastisk placering

Havnen har igennem de sidste 10 år gennemgået en enorm forvandling og er blevet til et mere og mere betydningsfuldt samlingspunkt i Odense. Det skyldes blandt andet Havnebadet, Havnekulturfestival, Promenadebyen og et hav af andre nye boligkomplekser, som skyder op overalt i nærheden af havnen. Og midt i alt det ligger loppemarkedet som en farverig perle, der skaber liv og glæde søndag efter søndag.

”I dag betyder placeringen på havnen noget helt specielt, fordi der er sket så meget i området i løbet af de sidste år. Jeg mener bestemt, at loppemarkedet har været med til at gøre området mere attraktivt og skabe noget af den gode atmosfære, som man oplever på havnen i dag,” siger Per Posborg.

Nye tiltag i år

”Vi har en kaffevogn, hvor man kan købe rundstykke, kage og kaffe, og i år får vi tilmed besøg af en pandekagecykel og en isbod, så der er endnu mere at hygge sig med, når man går rundt på pladsen,” siger Per Posborg.

Loppemarkedet på havnen fik i Fyens Stifttidende prisen som Odenses bedste loppemarked, og loppemarkedet er også blevet nævnt flere andre steder som et af landets bedste loppemarkeder, for eksempel i Magasinet Liv, Alt For Damerne og Boligmagasinet.

Og i forsommeren kan du endda se optagelser fra loppemarkedet i programmet Loppe Deluxe på TV2.

Få mere information om Odense Loppemarked og book en stadeplads her.

Del artikel

Andre læser også