Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lavede verdens længste guirlande: Nu vil ODEON gentage succes og donere flere penge

Af Simone Vestergaard

Julen er hjerternes fest…

Sidste år lavede byens børn verdens længste guirlande på – hold nu fast! – 10 kilometer, og samlede derfor hele 25.000 kr. ind til Julemærkehjemmene, doneret af Spar Nord.

Hvert stykke blev afleveret til ODEON i H.C. Andersens kvarter, og i år gør de det igen – bare med en anden form for dekoration.

I år hedder projektet flettede julehjerter – og Spar Nord donerer igen 1 krone pr. flettet julehjerte, som kommer til Café ODEON Social.

Årets samlede donation går til Odenses to børnehjem: Døgninstitution Birkelund og Løkkehus Børnehjem.

God oplevelse sidste år

Kulturchef Sara Ekknud fra ODEON glæder sig over, at de igen i år er med til at hente penge til et godt formål.

“Det var simpelthen sådan en god oplevelse sidste år, da vi samlede penge ind, og lavede verdens længste juleguirlande.

Vi fik besøg af så mange søde mennesker – særligt glade børn – som stolt afleverede deres guirlande til os, så de kunne hjælpe andre børn.

Vi har derfor valgt at holde samme arrangement i år, og jeg glæder mig meget til alle besøg i december.”

Kom til julehygge i cafeen

Hos Café ODEON Social er alle velkomne til at flette julehjerter i julehjerteværkstedet helt frem til d. 22. december. Men har man flettet på forhånd, kan man komme ind og aflevere sine julehjerter i foyeren, hvor en tæller står klar.

“Julen er jo hjerternes fest, så jeg håber, at alle vil gå i gang med at flette løs, så vi sammen kan hjælpe andre der har brug for det.” afslutter Sara Ekknud.

Lørdag d. 22. december vil der blive overrakt en check til de to børnehjem.

Program for julen i ODEON:


7. december.

Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social

8. december.
Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social
Kl. 12.00-12.45: Gratis julekoncert på Byens Scene med Odense Tamburkorps
Kl. 13.00-14.30: Julehjerte workshop v. Johans Julehjerter. 50 kr. inklusiv Kaffe/the

9. december.
Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social
Kl. 11.30-12.00: Jul med Pylle, Palle & Pølle på Byens Scene

11. december.
Kl. 19.30-21.30: Julekalender Quiz i Café ODEON Social

14. december.
Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social

15. december.
Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social

21. december.
Kl. 10.00-16.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social

22. december.
Kl. 10.00-13.00: Julehjerteværkstedet har åbent i Café ODEON Social
Kl. 11.00: Ramasjangs Juleshow på Byens Scene
Kl. 11.30: Overrækkelse af donationer til Løkkehus Børnehjem på Byens Scene

Du kan læse mere om ODEON her.

Del artikel

Andre læser også