MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store navne underholder: Odense får kæmpe Oktoberfestival

Af Christina Frederiksen

Den 7. og 8. oktober 2022 slås dørene op til en eksklusiv musikfestival med “oktoberfest” som tema.

Festen bliver ud over det sædvanlige og kommer til at indeholde alle mulige fynske facetter.

Det er 29-årige Nicolaj Møller Madsen, også omtalt som “Racerkøreren fra Fyn”, der står bag festivalen.

Han er fynbo med stort F, og han har haft et ønske om at lave et samlingssted, hvor man både kan kombinere de fynske specialiteter med det tyske tyrolertema.

Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Fest med all-inclusive

Festen bliver en “all-inclusive”-event.

Nicolaj Møller Madsen har et ønske om at skabe en fynsk folkefest – bare mere eksklusivt.

Derfor bliver festen en “all-inclusive”-event, hvor omdrejningspunktet bliver fynske specialiteter. Derudover kan publikum forvente en musikfestival ud over det sædvanlige.

Som en del af all-inclusive-konceptet bliver der stillet seks frie barer til rådighed, hvor kun de bedste samarbejdspartnere er udvalgt – her kan publikum forsyne sig med alt fra diverse øl til tyske riesling-vine og cocktails.

“Mit klare formål med Oktoberfestivalen er at skabe den vildeste musikfestival og VIP-oplevelse samt udfolde et event, hvor selv den mindste detalje er blevet tænkt over.

Alt skal gå hånd i hånd og publikum skal sidde tilbage med en følelse af eksklusivitet,” siger Nicolaj Møller Madsen.

For Nicolaj Møller Madsen er ambitionen ikke at afholde en traditionel Oktoberfest men derimod en prestigefyldt event, hvor publikum føler sig kredset om.

Tysk nostalgi og dansk kvalitet

“Målet med festivalen er at kombinere tysk nostalgi med dansk kvalitet.

Det betyder at både mad og drikke skal være i topklasse, men kvalitet inkluderer selvfølgelig også livemusik, og derfor har vi valgt at invitere nogle af nutidens danske topartister til at spille live,” forklarer Nicolaj Møller Madsen.

Festivalen emmer af musik – fra store danske navne til klassiske bands som uden tvivl kommer til at sætte standarden for de to aftener.

Det har været essentielt for Nicolaj Møller Madsen at udvælge kunstnere som i særdeleshed formår at producere dansk kvalitet twistet med tysk nostalgi.

Infernal spiller, og Uffe Holm er konferencier

Af navne kan der blandt andet nævnes Captain Jack, som i dag har 70.000.000 streams, samt Danzel som har 18.000.000 streams. Derudover kommer Infernal også og optræder og kan i samme anledning fejre 25-års jubilæum.

Udover ovenstående artister optræder en lang række andre spændende navne på de to scener, som er stillet til rådighed – desuden en hemmelig kunstner, som først afsløres på et senere tidspunkt.

“Jeg kan ikke fortælle hvem vores hemmelige kunster er – eller rettere sagt, så vil jeg ikke afsløre hvem det er endnu. Men jeg kan sige, at det er et kæmpe navn i Danmark lige nu,” fortæller Nicolaj Møller Madsen.

Uffe Holm vil agere konferencier til festivalen, hvor han byder gæsterne velkommen fra klokken 16.30, hvorefter der festes til dørene lukker klokken 02.30.

Både for erhvervsliv og private

Udover at være professionel racerkører er Nicolaj Møller Madsen iværksætter og stifter af Race Club, som er et landsdækkende erhvervsnetværk, der i år fejrer 10-års jubilæum.

Race Club er skabt i ambitionen om at skabe et fællesskab med netværksmøder, unikke arrangementer og oplevelser, som er alt andet end ordinære – her afholdes over 50 netværksevents om året.

Det er med andre ord et netværk, som henvender sig til folk, der stiller store krav til kvalitet og til, hvad de bruger deres tid på.

Med Race Club i mente tager Oktober Festivalen i Odense også udgangspunkt i erhvervslivet og det at være et værdiskabende netværk. Derfor kan der ikke købes enkeltbilletter, som til traditionelle festivaller.

“Fremfor at købe en enkeltbillet til Oktober Festivalen køber man i stedet et bord til 7.999 kroner eksklusiv moms, hvor der er plads til 6 personer.

Det er tiltænkt erhvervslivet, hvor en virksomhed eksempelvis kan bruge Oktober Festivalen som en mulig firmafest. Men det udelukker ikke private folk – alle er velkomne til arrangementet,” forklarer Nicolaj Møller Madsen.

OBS: DOK5000’s konkurs får IKKE indflydelse på afholdelsen af Oktober Festival.

Køb billetten til fredag her og til lørdag her.

Find os på Facebook og besøg vores hjemmeside her.

Hvad: Oktober Festival

Hvor: DOK 5000, Havnegade 20, 5000 Odense

Hvornår: 7. og 8. oktober 2022

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien