MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

“Olde” er død: Kondolencerne strømmer ind til Zoo

Af Christina Frederiksen

Verdens ældste pingvin boede indtil i går i Odense Zoo. Men desværre døde Olde, som pingvinen hed, onsdag. Det meddelte Odense Zoo på sin Facebook-side, hvor det siden er strømmet ind med kondolencer.

I skrivende stund har 526 af Odense Zoo’s følgere fra nær og fjern skrevet kondolencer i kommentarfeltet til opslaget, og folk mindes “søde Olde” og hylder Odense Zoo for at have passet så godt på den kendte pingvin.

Olde blev 42 år, hvilket er 15-20 år ældre end den forventede levealder for en pingvin i fangenskab. Og hvis pingvinen havde holdt ud en smule længere, ville hun være fyldt 43 år 16. maj.

Men Olde var altså mæt af dage, og havde som sagt allerede sprængt alle rammer for, hvor længe en æselpingvin som hende plejer at leve. I 2020 blev Oldes lange indsats i livet belønnet med en flot optagelse i Guiness World Records.

Odense Zoo meddeler i opslaget, at det egentlig var meningen, at Olde skulle aflives. Den beslutning havde haven truffet, fordi pingvinen havde skrantet og nægtet at æde de sidste par dage. Men naturen kom Zoo i forkøbet, og natten før aflivningen døde Olde af naturlige årsager.

 

 

 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien