Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har allerede vundet pris: Nu åbner Oluf Bagers Plads snart

Af Redaktionen

Odense er i rivende udvikling, hvilket man kan se på de mange byggeprojekter rundt omkring i byen.

Snart er det tid til at indvie Oluf Bagers Plads i Odense.

Et nyt byrum og to nye bygninger, som skal binde Odenses historiske bykerne sammen med det nye Thomas B. Thriges-kvarter.

Det finder sted om små 14 dage fredag d. 22. marts, hvor der er officiel reception med tale fra borgmester Peter Rahbæk Juel.

Allerede før Oluf Bagers Plads er indviet, har den vundet en pris.

Byforeningen for Odense uddeler Odinprisen til en bygherre, der har udvist initiativ, virkelyst, økonomisk offervilje og sans for kvalitet i forbindelse med en renovering eller et nybyggeri i Odense.

Årets Odinpris blev forleden tildelt Realdania By & Byg, som er bygherre for det samlede anlæg bestående af to nye byhuse på Oluf Bagers Plads nr. 2 og 4-8 samt pladsen foran husene.

Skal være bindeled mellem gammel og ny bydel

Ønsket er, at Thomas B. Thriges Gade omdannes til en ny central bydel. Oluf Bagers Plads skal fungere som en port til den nye bydel og som bindeled mellem den gamle og den nye bydel.

Den nyopførte bygning på Oluf Bagers Plads nr. 2. står mellem renæssancebygningen Oluf Bagers Mødrene Gård og de nyopførte arealer på Thomas B. Thriges Gade-arealet.

Huset er på 190 m2 og opført i to etager for at spejle omkringliggende ejendomme.

Efter indvielsen vil bygningen blive lejet ud til erhvervsformål.

Den nyopførte bygning på Oluf Bagers Plads nr. 4-8 er opført i relation til OBP nr. 4 for at skabe størst mulig sammenhæng omkring pladsen og for at sikre de bymæssige kvaliteter i området.

Bygningen er i fire etager, og indeholder 3 lejligheder på i alt 457 m2, et erhvervslejemål i stueetagen på 166 m2 og kælder på 166 m2.

Bygningen er solgt til en privat investor, som overtager bygningen 1. april. Lejlighederne er udlejet, og vil derfor ikke være offentligt tilgængelige efter indvielsen.

Markerer afslutning med Åbent Hus arrangement

Til Åbent Hus arrangementet vil det være muligt at se stueetagen samt lejligheden på 1. etage.

Pladsen, som er tænkt i sammenhæng med de to huse, er opført som en samlet skulpturel form.

Pladsens form og udtryk relatere sig til de omkringliggende bygninger og arealer. Pladsen er på 325 m2. Pladsen overdrages ifm. indvielsen til Odense Kommune.

Udviklingen af pladsen og to nye bygninger ud til pladsen er en del af Realdania By & Bygs arbejde med eksperimenterende nybyggeri og udvikling af byer for fremtiden og er en integreret del af det samlede Thomas B. Thriges Gade-projekt.

Realdania By & Byg har lagt sidste hånd på Oluf Bagers Plads i Odense, og man markerer afslutningen på projektet ved et ÅBENT HUS-arrangement, hvor pladsen og de to nye bygninger for første gang åbnes for offentligheden.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Hvad: Åbning af Oluf Bagers Plads
Hvor: Oluf Bagers Plads nr. 2-4
Hvornår: Fredag d. 22. marts
Kl. 14-14.20 officiel velkomst med taler
14.20-17 Bygningerne og pladsen kan opleves:

Del artikel

Andre læser også