Omkørsel frem til slutningen af juli: Odinsgade spærres for ind- og udkørsel

Ingen ny uge uden lidt sporarbejde i forbindelse med etableringen af letbanen.
Og på mandag slipper vi heller ikke.
Fra på mandag, den 22. juni, begynder sporarbejdet forbi Odinsgade på Vestre Stationsvej.
Det skriver Odense Letbane på deres hjemmeside.
Sådan påvirker det trafikken
“Det betyder at Odinsgade bliver spærret for ind- og udkørsel til Vestre Stationsvej frem til slutningen af juli måned.
Bilister på Vestre Stationsvej kan i stedet svinge til venstre ind ad Krudthusgade for at komme til Odinsgade.
Cyklister og fodgængere kan fortsat passere krydset.” skriver de.
