Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær varsom: Vejdirektoratet kommer med opfordring til feriebilister

Af Nathalia Hentze Nielsen

Kigger du lige nu på DMIs hjemmeside, vil du blive mødt af en orange bjælke på toppen af siden og ordet “varsling.”

Selvom varslet om kraftig regn og lokale skybrud i første omgang gjaldt Fyn, er det heldigvis drevet over.

Både Fyn og Sydjylland lader dermed til at slippe.

Men det er storrejsedag i Danmark i weekenden, når folk kører rundt i Danmark samt sydpå for at komme på ferie, og derfor skal man stadig være opmærksom.

I Midt- og Nordjylland varsles der “mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min,” skriver DMI.

Det samme gælder store dele af Sjælland.

Kør i god tid

Det meget regnfulde vejr får Vejdirektoratet til at komme med en opfordring til bilister i Danmark.

Kenneth Molberg, der er vagthavende ved Vejdirektoratet, udtaler til TV2, at man skal være meget opmærksom på akvaplaning:

“Vi har sørget for at få renset ristene, så de ikke stopper til, men hvis det står sådan ned, som DMI mener, det kommer til at gøre, så er det ikke nemt at forebygge, at blade og andet kommer ned i ristene, og så skal vi feje igen.

Man kan jo ikke rigtig forberede sig imod akvaplaning. Altså, det er jo ikke sådan vi kan smide salt eller et eller andet ud. Det er jo vand.”

Hans råd er, at man kører i god tid på grund af risiko for køer, at man tænder sit lys, og tænder sine vinduesviskere – og selvfølelig holder øje med vandet på vejbanen.

I tilfælde af at vejene bliver meget våde, og at der er risiko for akvaplaning, vil Vejdirektoratet endvidere orientere bilister via trafikinfo, radio eller GPS-systemer.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler