Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Harry Potter med et 80-mands stort symfoniorkester

Af Jens Erik Møller

Hvis du elsker Harry Potters magiske univers og har slugt bøgerne og filmene råt, så venter der en helt særlig oplevelse fredag 19. oktober.

Her kan du nemlig opleve Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer – den anden i rækken af film om troldmandsskolen Hogwarts – på en helt ekstraordinær måde i ODEON.

Denne aften smelter musikken, magien og filmen nemlig sammen til en fortryllende forestilling om Harry Potter. Det sker, når det 80-mands store Czech National Symphony Orchestra bringer magien til live med deres liveudgave af John Williams uforglemmelige filmmusik – alt imens filmen ruller over det store lærred.

Et magisk eventyr med episk livemusik

I denne film nummer to i den populære filmserie om Harry Potter, får eventyret om Harry for alvor vinger med flyvende biler, fjendtlige træer og en mystisk husalf, der dukker op af det blå for at advare Harry.

På Hogwarts venter der Harry og kammeraterne Ron og Hermione et nervepirrende og hårdt skoleår, der indledes med en bloddryppende advarsel om, at porten til Hemmelighedernes Kammer er begyndt at åbne sig.

Filmen vises på et kæmpe lærred i ODEON, alt imens Czech National Symphony Orchestra sidder klar til at bringe magien til live, når de –  under ledelse af dirigent Shih-Hung Young – spiller John Williams uforglemmelige musik til filmen.

Skal du med?

Filmen vises med engelsk tale og danske undertekster, og målgruppen er alle over 10 år.

Arrangementet præsenteres af Musikkens Hus (Aalborg), CineConcert og Warner Bros. Consumer Products, og det begynder kl. 19.30. Dørene åbnes en halv time derforinden.

Du finder billetter til Harry Potter i ODEON her, og de koster mellem 325-430 kr.

Del artikel

Andre læser også