Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe program: Oplev Fyen Rundt, halvmaraton og Savage Rose til Majfest i Middelfart

Middelfart kommer til at summe af liv til weekendens Majfest. Foto: Middelfart Kommune / Peter Leth-Larsen
Middelfart kommer til at summe af liv til weekendens Majfest. Foto: Middelfart Kommune / Peter Leth-Larsen

Middelfart kommer til at summe af liv, når der er Majfest 1. til 3. maj.

Hele weekenden er nemlig spækket med oplevelser for både sportsnørder, børnefamilier, livsnydere og musikelskere, og byen forvandles til et stort festområde med aktiviteter fra havn til handelsgader.

To store begivenheder stikker særligt ud i programmet:

Lillebælt Halvmarathon og det traditionsrige cykelløb Fyen Rundt – og de bliver flankeret af rosé i lange baner, streetfood og stærke koncerter.

Lørdag: Lillebælt Halvmarathon sætter fuldt tryk på Havnegade

Den 2. maj er det løbernes tur til at indtage Middelfart, når Lillebælt Halvmarathon løber af stablen med både start og mål på Havnegade. Ruterne er planlagt, så der hele tiden er gang i den omkring start- og målområdet, og tilskuerne kan følge med i løbet fra første til sidste kilometer.

Hele løbet bliver nemlig live-streamet på storskærme i området, så du kan stå med en kop kaffe i hånden og stadig have fuldt overblik over feltet. Derudover kan man følge sin favoritløber virtuelt via Sportstimings side, så venner, familie og kollegaer kan heppe helt tæt på – også selv om de står et andet sted på ruten.

Lillebælt Halvmarathon byder på fire forskellige distancer, så der er noget for både de erfarne løbere og dem, der vil gå turen i hyggeligt tempo:

  • Halvmaraton-løb
  • Halvmaraton-walk
  • 10 kilometer løb
  • 10 kilometer walk

Uanset tempo er rammen den samme: Fællesskab, festlig stemning og masser af liv i byen.

Majfest i Middelfart byder blandt andet på cykelløbet Fyen Rundt. Foto: Middelfart Kommune / Peter Leth-Larsen

Søndag: Fyen Rundt og cykelfest for hele familien

Den 3. maj er det cyklisternes tur, når et af Danmarks mest traditionsrige cykelløb, Fyen Rundt, ruller gennem landskabet.

Løbet samler hvert år ryttere og fans langs de fynske veje, og ruten på 74 kilometer har både start og mål i Middelfart.

Det betyder masser af cykelstemning i byen, når feltet ruller afsted og senere vender tilbage til målstregen, hvor publikum kan tage godt imod rytterne.

Som en ekstra del af cykelfesten kommer Škoda forbi med deres Børnecykel-tour, så også de yngste kan være med på to hjul. Det gør søndagen til en oplagt familiedag, hvor både børn og voksne kan mærke suset fra et stort cykelløb helt tæt på.

Skoda Børnecykel Tour kommer også til Majfest. Foto: Middelfart Kommune / Peter Leth-Larsen

Roséfestival og store koncertnavne

Majfesten handler ikke kun om puls og sport. Hele weekenden byder også på noget for livsnyderen, når Middelfart inviterer til Roséfestival. Her kan du smage dig igennem 50 forskellige rosévine fra blandt andre Vin & Vin, Vinspecialisten, Kvickly og Føtex.

Konceptet er ligetil: Du køber poletter og kan så smage et glas for kun 10 kr. pr. polet. Bliver du sulten undervejs, står Møllers Fisk klar med lækker streetfood, der passer perfekt til et køligt glas rosé.

Roséfestivalen har åbent kl. 11.00-16.00, og samtidig holder butikkerne i byen åbent til kl. 15.00, så du kan kombinere vinsmagning med en god omgang shopping.

Der er selvfølgelig også mulighed for at shoppe til Majfest i Middelfart. Foto: Middelfart Kommune / Peter Leth-Larsen

Majfesten bliver også akkompagneret af stærke musikoplevelser, når TRAADEN inviterer til to koncerter, der sætter streg under feststemningen i Middelfart.

Fredag aften kan du opleve legendariske The Savage Rose, og lørdag er det Jacob Dinesen, der indtager scenen.

To aftener fyldt med stemning, musik og gode vibes, som binder festweekenden sammen og giver dig mulighed for at slutte dagen af med live-musik på højeste niveau.

Billetter til koncerterne kan købes på traaden.dk.

Så uanset om du kommer for at løbe, heppe, cykle, smage rosé, shoppe eller høre musik, så lægger Middelfart op til en hel weekend med oplevelser for hele familien til Majfest 1. til 3. maj.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.