Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Storfilm, bobler og kage: Kom til stor Oscar Night i Odense

Af Hasse Frimodt

“And the Oscar goes to …”

Er du filmnørd, findes der ikke noget større end det årlige Oscarshow, som i år finder sted søndag den 27. marts.

Showet bliver – naturligvis –  afholdt i Hollywood, hvor Dolby Theatre er klar til at byde de største stjerner velkommen på den røde løber.

Har du ikke lige tid til at tage turen over Atlanten, kan du igen i år opleve både stor filmkunst og pomp og pragt, når Nordisk Film Biografer inviterer til kæmpe Oscarfest i Nordisk Film Biografer i Odense.

Gallakjoler eller nattøj

Her rulles den røde løber ud, og det er frit, om man vil komme i gallatøj eller nattøj. Mange vælger faktisk at gøre ret meget ud af det, og møder op i jakkesæt og fine kjoler.

Hele aftenen starter med storfilm i biosalen.

I år varmer man op ved at vise den britiske dramafilm “Belfast” som fortæller historien om en ung dreng og hans families liv i arbejdsklassen i 1960’ernes Belfast.

Der er lagt op til et godt grin og en ægte feel good fornemmelse, når vi ser uroen i Nordirland hvor der sker hyppige sammenstød mellem stridende grupperinger, samtidig med at musikken og de sociale forhold drastisk ændrer livet for irerne.

Alle disse begivenheder ser vi dog gennem drengen Buddys øjne, hvilket bringer en barnlig og humoristisk vinkel.

Dørene åbner klokken 22 og der bydes velkommen med et glas bobler og et stykke lækkert kage.

Der vil komme en overraskelse, konkurrence og meget mere.

Nordisk Film Biografer byder på gratis kaffe og kiosken har selvfølgelig åbent hele natten.

Entré: 150kr

Køb dine billetter her

Del artikel

Andre læser også